FrederikVIOgASØrsted

186 jeg forestilt mig, at hertil skulde føies en udtrykke* lig Irettesættelse. Dog jeg føler heel vel, at det ikke kan hjælpe at tale meer herom, endnu mindre paa nye at udvikle, at den Forklaring over Præsteeden. jeg har opstillet ikke er friere men tvertimod mere bindende end den, vore første Theologer have ved* kjendt sig, og at den er stemmende med Statens og Religionens Interesse. Jeg indseer, at enhver yderli* gere Demonstration, enhver Begjæring om yderligere Undersøgelse, saavelsom en Bøn om at Sagen i Ste* det for den nu besluttede Afgjørelse, maatte faae den, hvorfor H. M. forhen var stemt (og som jeg, naar jeg havde tænkt mig Mueligheden af det Ud* fald, den nu faaer, langt vilde have foretrukket) kun vilde fremkalde H. M.’s Vrede, der, om Sagen end iøvrigt blev arrangeret paa en for mig mindre kræn* kende Maade end nu vil skee, dybt vilde nedtrykke mig. Der er altsaa nu intet tilbage for mig end at see at samle Kræfter til at bære den Skjæbne, der er vederfaret mig 21. Sept. 1826. allerærbødigst Kong Frederik W s Reskript til A. S. Ørsted. Din Afhandling i Juridisk Tidsskrift over det Spørgsmaal: om den danske K irkeforfatning he o ver en omgribende Forandring, har været Os mis* hagelig fordi Vi deri finde en offentlig Fremstillelse af Dine individuelle Meninger og Anskuelser, som vi med Hensyn til Gjenstandenes Beskaffenhed og flere Omstændigheder ikke ansee velpassende med Dm E m b e d s s t illin g . — A f Din a lle r u n d e r d a n ig s te Skrivelse F. J. Kaas’ Privatarkiv. ØRSTED