FrederikVIOgASØrsted

182 Critik over G ’s Udkast til en nye Criminallov har gjort, og hvoraf hans forfærdelige Harme og Skjæl* den lader sig forklare. Det eene Brev er fra Tydski lands første Criminalist, Feuerbach;*) men jeg fø* ler heel vel, at meget bør slaaes af i de Lovtaler, hvormed han overdynger mig, paa Grund af at G. var hans Blodfiende, der ikke blot literarisk havde angrebet med de meest uhørte Grovheder, men og sandsynligvis havde fortrængt ham fra hans forrige indflydelsesrige Post som virkelig Geheimeraad og Geheime Referendarius i Justits* og Lovgivnings* Sager (uden at dog G. selv havde faaet samme Post), og nu vilde fortrænge den af F. udarbeidede Lov* bog. Imidlertid er Indholdet, i det mindste forsaa* vidt det er historisk, mærkeligt. løvrigt maa jeg erindre, at jeg ikke har staaet i mindste Forbindelse med denne Mand som jeg aldrig har seet førend jeg sendte ham et Ex. af hiint Skrift, dertil nærmest foranlediget ved de særdeles fordelagtige Yttringer, han til Sec. Hansen,**) medens denne var i Bayern, *) Desværre er det ikke lykkedes at finde de to af Ørsted omtalte Breve, navnlig maa det beklages, at Feuerbach’s Brev til Ørsted sy* nes at være gaaet tabt. Om noget personligt Forhold mellem dem har der vistnok ikke været Tale, jfr. Fz. Dahl i Zeitschrift der Savigny« Stiftung für Rechtsgeschichte. Germanistische Abteilung XXXVII (1916 ) S. 512 med Noterne 3 og 4. **) Med »Sec. Hansen« er uden T vivl ment daværende Kancellisekres tær Jens Olaus Hansen (f. 22. Februar 1795 — d. 14. August 1854), se* nere Overretsassessor, Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, fra 1848 Departementschef i Kultusministeriet, Forfatter bl. a. af »Systematisk Fremstilling af det danske Skiftevæsen« (Kbhvn. 1825, 3die U dg. 1837). V ed kgl. Resolutioner henholdsvis af 15. Fes bruar 1820 og 9. A pril 1822 bevilgedes der J. O . Hansen Rejseunder­ støttelse af Fonden ad usus públicos fornemmelig, som det udtales i Direktionens Forestilling af 3. Februar 1820, for at studere »jus put blicum og Proceslovgivningen«, jfr. »Fonden ad usus públicos « I I 1801 - 1 8 2 6 (Kbhvn. 1902) S. 3 0 5-0 6 og S. 487.