FrederikVIOgASØrsted

179 værende Tilfælde eller ved nogen anden Ledighed, handlet mod Dem anderledes, end jeg vil være det bekiendt, for Dem, for min egen Samvittighed og for enhver retskaffen Mand, der maatte optræde som Dommer mellem os. Hvem der kiender mig noget nøye, vil formodent# lig indrømme, at der ligger, maaskee for Verdens Manden alt for meegen Aabenhed i min Caracteer og Handlemaade. Jeg har aldrig kunnet forstille mig anderledes end jeg virkelig er, derfor har jeg un# der Gangen af den nu verserende, for mig vist lige# saa ubehagelige Sag som for Dem, yttret mig an# gaaende samme med al Aabenhed for Deres Høy# velbaarenhed; jeg har ikke skiult for Dem, at Hans Maj. Kongen var forlegen ved at tage en Beslutning, fordi han paa den ene Side erkiendte hvad hans Pligter som Regent paalaae og paa den anden hvad han følte for Manden Ørsted personligen — og Jeg skylder Dem, for mit Vedkommende den fri# modige Tilstaaelse, at fra det første Øieblik af vort Bekiendtskab, var min Høyagtelse, min Tillid, min Hengivenhed for Dem, ubegrændset; men at jeg til# lige følte en vis Ængstelse ved at tænke mig den Mand der var mig saa kiær, som Forfatter; thi den# nes Bane har jeg, i den Tiidspunct, hvori vi leve og virke altid anseet for meget sliibrig, og for at være paa en Maade uforeenelig med Embedsmandens, for# nemmelig i den høyere Sphære, der ikke bør udsætte sig for de Angreb, ikke blot paa Meninger, men og paa Personlighed, som ingen Forfatter er beskyttet imod. Jeg kunde undertrykke denne Ængstelighed, saa# længe Deres Høyvelb. indskrænkede sig til juridiske og philosophiske Materier, endskjøndt jeg gierne havde ønsket Dem forskaanet for een Gonners een F. D. 15