FrederikVIOgASØrsted

167 jeg har paadraget mig D Ms Utilfredshed; men det vilde fornemmelig gaae ud paa at gjendrive de Ind* vendinger, man i de senere Aar, saavel i Tydskland som her, har gjort mod den Stilling, hvori den verds# lige Regjering i protestantiske Lande staaer til Rir* ken, hvilken man har troet at burde have en større indvortes Selvstændighed og Selvregjering. Jeg vilde og af hvad der er skrevet mod Afhandlingens Be* gyndelse kunne tage en bequem Ledighed til at be* rigtige et Par Misforstaaelser, som samme kunde fremholde, hvilket jeg dog skal udføre i største Korts hed og med største Varsomhed og uden nogen egent* lig Polemik mod hine Forfattere, der desuden have i Forhold til deres Sædvaner, behandlet mig med en Agtelse og tildels med en Velvillie, som ingen An* ledning giver til at gaa dem i Rette med Bitterhed. Det vilde efter min fulde Overbevisning give An* ledning til megen offentlig og privat Omtale af et ubehageligt Slags om Afhandlingen blev ufuldendt. Jeg haaber derfor at D. M. ald. alln. vil tillade mig at fuldende den ald.*) Kong Frederik VI til F. J. Kaas. Omendskiønt, jeg intet kjender til de Skrifter som Etatsraad Ørstedt benævner, saa invilligede jeg el* lers gjerne i at han fuldente hvad han havde be* gyndt, naar man blot var sikkret for lignende Ud* ladeiser som det sidste. *) Naar L. Koch Kirkehistoriske Samlinger 1. c. S. 14 N ote 1 ud« taler, at »Selve skrivelsen kendes ikke; men indholdet refereres i den resolution, der afsluttede sagen«, synes det af disse iøvrigt noget in« korrekte Udtryk at fremgaa, at han ikke har læst ovenstaaende Udkast til den Ørsted’ske Skrivelse.