FrederikVIOgASØrsted

165 af andre mine Arbeider forsaavidt det dels er be* gjært, dels i Tiden kunde blive begjært. Den Be* tragtning, at jeg ved flere nye Udgaver kan med liden Umage erhverve ikke ubetydelige Indtægter er mig en aldeles underordnet Synspunkt, der ikke vilde komme i Betragtning for mig til ald. at Ud* bede mig nogen Modification i ovenanførte D. M. alln. Villies Tilkjendegivelse, naar ikke andre vig* tige Grunde kom til. D M. vil næppe heller formene mig ved enkelte Ledigheder og Anledninger, f. Eks. i flg. de Pligter, som paalægges mig som Medlem af D Ms Viden* skabers Selskab at levere en og anden Afhandling. Jeg smigrer mig i det Hele med, at D M alln. vil finde Dem tilfredsstillet ved den Erklæring, som jeg herved alld. afgiver, at jeg skal trække mig til* bage fra og indskrænke min literære Virksomhed og iøvrigt, forsaavidt jeg af de ald anførte Grunde ei vel strax eller aldeles (naar det ikke maatte være D Ms absolute alln. Villie) kan ophøre dermed, skal afholde mig fra at behandle enhver Materie, som kunde være af nogen saadan Natur at man offent* lig derover kunde mistænkes at komme i nogen Collision med mine Embedspligter. Jeg tør haabe, at D M alln. vil være overbevist om, at jeg redeligen skal opfylde dette ald. Løfte*) og troer skjøndt jeg har havt den Ulykke, at min Afhandling om den danske Kirkeret har opvakt D Ms Mishag, saa sto* ler jeg dog paa, at D M alln. vil erkjende, at det kun *) at DM . vil paalægge mig en absolut Taushed i Literaturen, som det ikke, saavidt jeg har erfaret, nogensinde har været andre Medlemmer af Collegierne formeent, at skrive over Gjenstande, som stode i Forbins delse med deres Embedsvirksomhed; i hvilken Henseende jeg, blandt de mange Ex. af nu levende og afd. Embedsmænd, der haves, blot skal tillade mig ald. at nævne de tvende særdeles lærerige og ansete Værker, E T R Mandix har udgivet over den danske Landvæsensret 14 *