FrederikVIOgASØrsted

144 rede den Tid angaaende en og anden Punkt i det kirkelige Lærebegreb, blandt fromme og rettroende Theologer, vare ulige Forestillingsmaader, saa ind* saaes det, at man derved kun vilde kalde Hyklere og Meeneedere ind i Kirken og lukke dens Døre for mange redelige Christne. Den samme Retsind og Vis* dom, der bevarede den danske Kirke for formula concordiæ og de flere vidtløftige dogmatiske Skrif* ter, der, som nærmere Bestemmelser i den herlige augsborgske Bekjendelse, bleve optagne blandt den lutherske Kirkes Symboler i flere tydske Lande; den samme Retsind og Viisdom har og her vaaget over den danske Kirkes Reenhed og Friehed. Det vilde, efter min inderligste Overbevisning væ* re en af de sørgeligste Ulykker, der kunde møde De* res Majestets Undersaatter, om hiin Eed nu skulde forklares saaledes, at den omfattede enhver i de symboliske Bøger fremsat eller antydet Forestillings* maade i al bogstavelig Strenghed. Dersom Djævelens Indvirkning i Verden og evige Helvedsstraffe og alle de metaphysiske Spidsfindigheder, hvormed det saa kaldte Athanasii Symbol har omgivet Skriftens sim* pie Lære om Gud som Fader, Søn og hellig Aand, skulde være ligesaa væsentlige Bestanddele af det evangeliskichristelige Lærebegreb, som Troen paa Christi guddommelige Høihed, saa vil Kirken kun tælle faa rettroende Lærere, og hvad der er det skrækkeligste, den store Mængde, der afveg fra dette strenge Begreb om Rettroenhed, bleve, hvis de ei forlode Lærerembedet, Meeneedere og Bedragere. Dog dette kan umulig være Deres Majestets Villie at stramme det Baand, der binder Lærerne til de symboliske Bøger. Deres Majestet har ikke laant Øre til de mange Denunciationer, hvormed snart Kirkens Lærere i Almindelighed snart enkelte i Sær*