FrederikVIOgASØrsted

115 Disse Ord kunde jeg passeligen have sat i Spidsen af denne Afhandling; nu maae de staae i Slutningen: in necessariis unitas; in dubiis libertas; in omnibus caritas. toris habetuv, quem vix quisquam nimiæ erga secus sentientes indul » gentiæ accusabit: IN N E CE SSAR IIS U N IT A S , IN D U B IIS LIBER TA S, IN OM* N IBU S C A R IT A S ] Den paagældende Sætning er efter sagkyndiges Formening ikke sær* lig karakteristisk for Augustinus. Sætningen siges ogsaa at stamme fra Giacomo Aconcio (1492—c. 1566), Forfatter bl. a. af Stratagematum Satanæ; Siue, Directe et prudenter cum in Doctrina, tum in Disciplina instituenda, reformanda, aduersusq; Diaboli insidias præmunienda Dei Ecclesia, Libri I I X (Basel 1565), tilegnet Dronning Elisabeth. Der og i den bredkirkelige Retning i England og den synkretistiske i Tyskland i det 17. Aarhundrede spiller Sætningen en meget betydelig Rolle som Motto for en Tilnærmelse mellem de forskellige kirkelige Retninger. Derfra er den gaaet over i den almindelige Bevidsthed og har meget ofte været citeret. (Ifølge velvillig Meddelelse fra Professor Dr. theol. Jens Nørregaard)].