FrederikVIOgASØrsted

102 sat mig denne af en anden Lovkyndig opstillede Synsmaade. Kun har jeg paastaaet, og, om jeg ikke feiler, beviist, at Nutiden ikke, i Fortolkningen og Anvendelsen af disse uforandrede Love, er bunden ved Datidens dogmatiske Begreber, forsaavidt de ikke bestemt ere udtalte i Kirkens Bekjendelsesbø* ger. Jeg bærer saaledes ingen Tvivl om, at den Re* ligionslærer er i Brøde, der om Nadverens Sacra* mente fører en Lære, som ei kan bestaae med den augsburgske Confessions Art. 10. Men jeg kan ingens lunde antage, at man nu er pligtig at fortolke denne med mild Varsomhed skrevne Artikel i den haarde Sectaand, der viiste sig kort efter Reformationen, og som, mærkeligt nok, især raste imod selve Con« fessionens fromme og vise Forfatter og dennes Dis sciple, hvilke man, under Sectnavnet Philipister, fors kjættrede som Kryptocalvinister. A t denne Aand ikke endnu var svunden paa den Tid, Christian den Fems tes Lov blev skreven, derom vidner Biskop Baggers bekjendte Erklæring imod de Reformeertes Optas gelse her i Riget*), men at denne Mands private Mes ninger, uagtet hans Deeltagelse i vore Kirkeloves Udarbeidelse, ingen forbindende Kraft kunne have ved disses Anvendelse, er saa meget mere klart, som de staae i den meest skjærende Modsigelse med den mildere Tænkemaade, som allerede Aaret efter (1685) viste sig ved Privilegier, der bleve de Refors *) Bemeldte Erklæring findes aftrykt i M inerva for August 1790, S. 18 6 -2 0 1. [Minerva, et Maanedsskrivt, Julii, August og September 1790 S. 146 —201: Biskop over Siellands Stift Doctor Hans Baggers allerunderda« nigste, Erklæring indsendt til Hs. Kongl. Majestæt Kong Christian den Femte, angaaende de ud af Frankerig fordrevne Hugonotter, som be* gierte, at dennem maatte tillades, at sætte sig ned i Danmark, oprette sammesteds Manufacturer, og nyde deres frie Religions Exercitium].