FrederikVIOgASØrsted

69 de, som hiin Forfatter vil have overladt til det geist# lige Collegium, han tænker sig, saa vil man snart overbevise sig om, at i det Mindste en stor Deel af disse gribe saa dybt ind i de borgerlige Forhold og kræve saa omfattende Indsigt i disse Forhold, at Geistligheden, hvis Bedømmelsen blev overladt til samme, kom ud af sin eiendommelige Sphære og let? teligen kunde fristes til en Indgriben i den borger# lige Regjering, der baade vilde være forstyrrende for Statsvellet og i sine Følger fordærvelig for Religion og Kirke. Saaledes er det indlysende, at Bedømmel# sen af Kirkens og Geistlighedens Rettigheder med Hensyn til Eiendomme og Indtægter kræver mere verdslig end geistdg Indsigt, og at Geistligheden, saa# fiemt den selv fik en afgjørende Indflydelse paa disse Rettigheders Bestemmelse1, vilde have en naturlig In# teresse i at udvide disse paa Borgersamfundets Be# kostning. Ligeledes vilde de med en i Geistlighedens Hænder nedlagt disciplinarisk Myndighed forbundne farer forøges, naar kun geistlige Mænd (der, endog naar de holde dem frie for al Herskesyge, selv for Re# ligionens og Sædelighedens Skyld, let kunne fristes til at strække denne Myndighed videre end gavnligt var) havde at dømme over dens Anvendelse, og en Regent maatte finde store Betænkeligheder i at tage Beslutninger, hiin Myndighed angaaende, efter et Fo# redrag af et geistligt Collegium eller Ministerium, uden Mellemkomst af egentlige Statsmænd. Bedøm# melsen af de geistlige Embedsforretninger vilde, med Flensyn til den store Indflydelse, mange af disse have Paa det borgerlige Liv, heller ikke kunne overlades Geistligheden alene, uden Fare for hierarchisk Myn# dighed. I Frankrig seer man, at den simple Forret# nmg, at føre de authentiske Lister over de for den borgerlige Tilstand vigtige Begivenheder, Fødsel, Æg# 8*