FredensMolle_1905

ET AKTIESELSKAB DANNES 81 Fond af en halv Tønde Guld eller 1000 Aktier å 50 Rd., »i Fald det fulde Antal af Interessenter naas«. Det er en Aflægger af dette Selskab, som han Aaret efter faar til at overtage det tidligere nævnte Salpeter- og Vitriolværk ved Frederiksborg. Det skal drives ved 300 nye Aktier, og efter det nordenfjeldske Selskabs »Con- vention« kunde disse Andele frit kjøbes og sælges, blot at de nye Ejere bleve anmeldte. Her er et virkeligt industrielt Aktieselskab, og Tan­ ken om saadanne var paa ingen Maade Tiden fremmed. 1748 indbyder Garver Povl Thomsen til Tegning af Ak­ tier å 100 Rd. i en Læderfabrik, som skulde anlægges ved Arresø, 03 i 1774 udsender Kemikeren F. H. Muller en Indbydelse til at tegne 50,000 Rd. i 100 Rdl.’s Aktier til Oprettelse af en Porcellænsfabrik. Her er nu det Forunderlige, at Læderfabriken slet ikke kom i Gang, skjondt de fornødne Aktionærer synes at have meldt sig, men at Porcellænsfabriken blev virkeliggjort, til­ trods for at de ønskede Aktionærer udeblev. Herpaa skulle vi dog ikke komme ind. Indbydelserne vise, at Tanken om industrielle Aktieselskaber var fremme, og der kan fra Slutningen af det attende Aarhundrede nævnes endog flere saadanne Selskaber. De vare dog ikke af fremragende Betydning, og de tunge Tider, som det nittende Aarhundrede førte med sig, bragte ikke Medbør til de enkelte nye Forsøg, der gjordes i denne Retning. Man troede, som Drewsen siger, ikke paa Industri i Danmark. 1820 indbød en Englænder David Coulthard til at tegne 300 Aktier å 300 Specier i et Sel­ skab »Det bornholmske Stenkuls- og Jernværks Interes­ sentskab«, men skjondt Avtoriteter som H. C. Ørsted