FredensMolle_1905

ET AKTIESELSKAB DANNES. T oldloven af 1. Maj 1838 skulde, som ovenfor berort, støtte Landets Industri. Heraf kan der imidlertid Intet sluttes med Hensyn til Industriens Tilstand som god eller slet, ti Loven havde flere Ærinder; ved den skulde, som det hedder, Told- og Skibsafgifterne »brin­ ges i et mere passende Forhold« til saavel »Handelens, Industri- og Fabriksflidens samt Agerdyrkningens Tarv«. Men at det paa den Tid kun stod ringe til i den danske Industri, er sikkert nok. Orla Lehmann skriver 1839 i »Fædrelandet«, at det ligger klart for Enhver, at »den Ugunst, som vor Industri har fortjent, hos Mangfoldige er gaaet over til en aldeles forblindet, forstokket, for­ stenet Aversion«. Og Aaret efter hævder J. C. Drewsen fra Strandmøllen, at »Fabrikfliden« hos os staar paa svage Fødder. »De veed«, siger han, »at Hoje og Lave, Rige og Fattige næsten som en Trosartikel antage, at Fabriker ej kunne lykkes hos os; De har vist bemær­ ket, at kun yderst sjældent og som oftest kun under særegne Omstændigheder vover en Rigmand at anlægge en nogenlunde betydelig Kapital i en Fabrik«. Et Laan i en saadan kunde saa godt som ikke faas hverken ved offentlige Stifteisers Midler eller af private Mænd.

Made with