FredensMolle_1905
74
JOSEPH OWEN Deltagelse i den nye Erhvervskilde, men, skriver Owen: »det var, som om Isbjerge paa een Gang havde stivnet de varme Udsigter, som salig Olrik og andre Penne havde malet med orientalske Farver«. Ingen meldte sig. Ja Konsortiet kunde ikke en Gang faa Expedi- tionsskibet assureret, Owen og Tutein overtog personlig Assurancen. Men derved led de intet Tab, Skibet kom lykkeligt hjem. Og Owen ser stadig lyst paa Sagen, hans Artikel ender med, at han, »sammen med andre Handelshuse« har underskrevet en Ansøgning til Kon gen om den gronlandske Handels Frigivelse. Det var dog et unyttigt Stormløb, og skjondt von der Pahlen &Kall’s Bevilling gjaldt til 1. Januar 1844, for lyder der intet Mere om Sagen fra Owens Side. Meget var ogsaa forandret, inden den nævnte Dag oprandt. Den 9. Maj 1841 døde George Daniel von der Pahlen, der fra 1832 havde været russisk Vicekonsul i Frederikshavn, og at Opholdet her ikke ubetinget har været glædeligt, kan ses af hans Enkes Dødsavertissement. Hun taler deri om mange bitre Prøvelser, som deres 47aarige Ægte skab havde bragt dem, at de sidste tretten Aar, der omfattede deres Ophold i Frederikshavn, havde adskilt dem »fra vore saa inderlig elskede Born og Borneborn«. Mellem disse var Datteren Susanne, Owens Hustru, og de Owenske Born: George Charles (f. 29. Novbr. 1816, f 8 . Avg. 1874), Frederick (f. 4. April 1818, f 24. Jan. 1888), Josefine Franciska (f. 5. Juli 1819, f 27. April 1895), Elizabeth Johanne Henriette (f. 24. Febr. 1827, f 7. Maj 1882), Agnes Suzanne Christine (f. 28. Septbr. 1828, f 7. Juli 1894), Charlotte Cunliffe (f. 26. Juni
Made with FlippingBook