FredensMolle_1905

JOSEPH OWEN 71 Af den fremgaar det, at Kollegiet mente at maatte holde stift paa den nye Tarif. Toldforordningen af 1838 skulde bl. A. støtte Industrien; derfor havde den helt frigivet eller væsentlig nedsat Tolden paa saadanne Fa­ brikata, der vare Hjælpestoffer for den, og var Systemet, som her raadede, rigtigt, maatte den Skade, som En­ kelte led derved, bæres. Af en ganske lignende Grund kunde Kollegiet heller ikke foreslaa nogen Udførsels- præmie. Men selvfølgelig saa det gjærne, at der blev ydet Owen, »denne driftige Mand«, al den Hjælp, han trængte til, og det foreslog derfor i Overensstemmelse med ham, at der ydedes ham et Laan paa 25,000 Rbd. i Fredens Mølle. Herimod udtalte dog Statsgjælddirek- tionen sig, og i en ny Forestilling af 2. Marts 1841 kommer Kollegiet da ind paa, at Owen gjærne saa, at Bygningerne paa Bronsholmsdal, hvor Staten havde til­ virket militært Klæde, overlodes ham mod en billig aarlig Rekognition; han vilde dér anlægge en Filtklæde- Fabrik. Heller ikke det Forslag, som laa heri, blev dog vir­ keliggjort. Den renskrevne, ja endog daterede Forestil­ ling herom er indheftet mellem Kollegiets Forestillinger, men den har ingen Underskrifter, og der er ikke paa­ tegnet den nogen Resolution. Sagen er af en eller anden Grund bleven stillet i Bero, hvad der dog næppe har været Owens Skyld. Han beskjæftiger sig paa denne Tid meget med det saa kaldte Filtklæde. Som ovenfor nævnt fik han i Oktober 1840 otte Aars Eneret til at fabrikere dette Stof paa en af ham beskreven Maade. Haabet om Fabrikerne paa Bronsholmsdal er her aaben- bart en Drivfjeder. Da det skuffedes, blev Eneretten