FredensMolle_1905
JOSEPH OWEN 69 en kongelig Resolution af 19. Avgust 1835, at der ved Udførselen skulde godtgjores ham for 100 Pd. Svovlsyre 60 Sk., for 100 Pd. Saltsyre 70 Sk., for 100 Pd. Saltsyre eller Skedevand Nr. 1 215 Sk., for 100 Pd. do. Nr. 2 150 Sk., for 100 Pd. svovlsur Ammoniak 50 Sk., for 100 Pd. saltsur Ammoniak eller Salmiak 130 Sk., for 100 Pd. kulsur Ammoniak 80 Sk., for 100 Pd. kunstig Soda eller Natron 20 Sk., for 100 Pd. haard Sæbe 10 Sk. og for 100 Pd. Klorkalk 48 Sk. Man kan herefter forstaa, at han var lydhør overfor hvad der fremkom om en i 1831 nedsat Kommission, der skulde udarbejde en ny Toldtarif. Danmark havde i 1797 faaet en fortrinlig Toldlov, men senere var der under de fortvivlede Forhold, der brød ind over Lan det, givet saa mange særlige Bestemmelser — vi have set Exempler paa det ovenfor — at man trængte til en hel ny Tarifering, og jo nærmere Arbejdet med denne kom sin Afslutning, des uroligere blev Owen. Han indgav Forklaringer, ja søgte personlig til Kongen, og da Forslaget til den nye Lov i 1835 kom frem i Stænderforsamlingen, indgav han et Andragende til denne, der forsaavidt fik Betydning, som Forsamlingen med alle Stemmer mod tre med Hensyn til den stærkt nedsatte Toldposition for Svovlsyre vedtog at indstille, at den gjældende Told for denne Artikel fremdeles skulde bibeholdes i tre Aar. Det vilde næppe være retfærdigt, hed det i Indstillingen, »pludselig at stanse Ansøgeren i en gavnlig Virksomhed, som han, saa vidt vides, har grundet ikke paa offentlig Understøttelse men paa egne Anstrengelser«.
Made with FlippingBook