FredensMolle_1905

60

JOSEPH OWEN imod »en vis Sidenius«, der har besøgt Ørsteds og Zeises Forelæsninger og dér hørt om de Forsøg, Ansø­ gerne allerede i længere Tid havde foretaget for senere at gjore dem praktisk anvendelige, men som han nu paa Forhaand vilde søge at udnytte for sig personlig. Sagen maa have været ganske graverende, da Ørsted ellers næppe vilde have været med til den skarpe Pro­ test, Ørsted, der var saa ivrig for at støtte Enhver, der henvendte sig til ham med den danske Industris Fremme for Oje. I 1827 skriver han saaledes: »At jeg allerede længe har ønsket mit Fædreland en Svovlsyre­ fabrik, kan ses deraf, at jeg for henved tre Aar siden ved mine Raad havde bragt en ung Mand af gode øko- miske Hjælpekilder, en Son af Justitsraad Bruun i Fredericia, til at indlade sig paa dette Foretagende, hvoraf hans gode kemiske Kundskaber lod vente de bedste Frugter, som en tidlig Død berøvede os«. Det er Farmaceuten Knud Bruun, Ørsted her sigter til; han døde i 1824 kun lidt over 23 Aar gammel. Man kan herefter forstaa, at Ørsted var anbefalende, da Frideric Salvator Zoéga i Marts 1827 indsender en Ansøgning om at maatte oprette en Svovlsyrefabrik; han har studeret under Thenard og Dulong i Paris. Men Sagen drejede sig ulykkeligvis ikke blot om en Bevilling, han søgte ogsaa om den til Fabrikens Anlæg nødvendige Kapital. Hans afdøde Fader, Tliorvaldsens Lærer og Ven i Rom, den lærde danske Oldtidsgran- sker i den capitolinske By, havde kun efterladt Sonnen sin Berommelse. Kommercekollegiet saa imidlertid ingen Mulighed for at kunne faa den nødvendige Sum bevilget, men derfor afviste det dog ikke den fortjente