FredensMolle_1905
178
FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED
1797 ved et lille anonymt Skrift (»Forslag til en For andring i Vandhusenes Indretning«) gav Stødet til Ind førelsen af Latrintønder. Tidligere var der overalt i Kjøbenhavn kun væmmelige Gruber, der udbredle en utaalelig Stank og saare mangelfuldt kunde renses. Tønderne, der i saa Henseende hjalp godt, sejrede dog langtfra hurtigt. Langsomt og lugtende vedblev Læssene at kjøre fra de kjøbenhavnske Gruber til de kommunale Oplagspladser paa Amager eller til en Landmand i Om egnen, der havde bestilt dem. Det var mest Amagerne, der brugte denne Gjødning, og de vare ikke glade, da de fik en Konkurrent i Joseph Owen. Han sikrede sig jo nemlig Kjøbenhavns Natrenovation, da han i 1833 lagde sig efter at fabrikere »Patent-Gjødning«, et stort og væsentligt Skridt fremad i den danske Gjødnings- industri. Herved kom Agerbruget over hele Landet til at kunne nyde godt af den kjøbenhavnske Latrinmasse som Gjødningsmiddel. Owen blev imidlertid ikke staa- ende ved denne Gjødning, han gik videre, gik over til at fremstille de med Svovlsyre behandlede saa kaldte kunstige Gjødninger; han var banebrydende her. Men derfor blev det af Owen først indslaaede Spor ikke helt forladt. Ved det fjerde danske Landmandsmøde i Kjø benhavn 1852 gav Henrich N. Jericliau, der 1849 havde faaet Bevilling til at udføre kjøbenhavnsk Natrenovation, en Række Oplysninger om Latringjødnings Kraft og Anvendelse. Han synes imidlertid kun at have solgt Latrinen, som den var, men det gjorde hans Kollega i Latrinudførsel, Urtekræmmer J. H. Mygind ikke. Fra 1853 var han, som han kaldte sig, Entreprenør for Stadens Latrinvæsen, og som saadan anlagde han, vi
Made with FlippingBook