FredensMolle_1905

ROLLUF HOOGKERCK 17 i en Skrivelse til Rentekammeret. Oliemøller, hedder det, »haver altid været anset som en Basis for Sæbe- syderiet, og endskjondt deres Indrettelse er det kostba­ reste og m indst profitable for Interessenterne selv, har det dog stedse været holdt saa tjenligt for Publico, at det som en uadskillelig Byrde er paalagt dem, som no­ get Sæbesyderi vilde indrette«. Det var Kollegiets hele industrielle System, det gjaldt. »Skal der indrettes Ma­ nufakturer til et Lands Opkomst, bor der fornemlig haves Henseende til, at ikke de Materialier, som i Lan­ det kan forarbejdes, andensteds fra gjorte indføres, men at alene de raa Sorter som Frø ved Oliemøllen hidfor- skrives, for Olien selv her at lade slaa«. Der maatte træ ­ des bestemt op, ti Hoogkerck havde paany brugt sit Spil fra 1701 og peget paa en eventuel Forøgelse af Kongens Indtægter gjennem Tolden. I sin Ansøgning havde han gjort gjældende, at Tolden og Konsumptionen af en Ahme (c. 160 Potter) Olie, der efter Forordningen af 22. November 1704 for en Sæbesyder var 2 Rdl., ind­ bragte næsten det Dobbelte mod Tolden paa det tilsva­ rende Kvantum F rø ; en Læst F rø , hvoraf der kunde slaas mindst tre Ahmer Olie, indbragte nemlig i Told og Konsumption kun 19 Mk. 12% Sk. Men Hoogkerck blev her tvungen til at tage Reb i Sejlene. I en ny Skri­ velse af 30. November erklærer han, at det »aldrig har vaaren mine Tanker andet end at bygge en Oliemølle«, det Eneste, han ønsker, er at faa indtil tre Aars Udsæt­ telse med dens Opførelse, Tiderne vare for dyre, han følte den nordiske Krigs Tryk. Disse Forhandlinger blev naturligvis ingen Hemme­ lighed. At de førtes, sivede ud til de to bestaaende 2

I