FredensMolle_1905
ROLLUF HOOGKERCK 17 i en Skrivelse til Rentekammeret. Oliemøller, hedder det, »haver altid været anset som en Basis for Sæbe- syderiet, og endskjondt deres Indrettelse er det kostba reste og m indst profitable for Interessenterne selv, har det dog stedse været holdt saa tjenligt for Publico, at det som en uadskillelig Byrde er paalagt dem, som no get Sæbesyderi vilde indrette«. Det var Kollegiets hele industrielle System, det gjaldt. »Skal der indrettes Ma nufakturer til et Lands Opkomst, bor der fornemlig haves Henseende til, at ikke de Materialier, som i Lan det kan forarbejdes, andensteds fra gjorte indføres, men at alene de raa Sorter som Frø ved Oliemøllen hidfor- skrives, for Olien selv her at lade slaa«. Der maatte træ des bestemt op, ti Hoogkerck havde paany brugt sit Spil fra 1701 og peget paa en eventuel Forøgelse af Kongens Indtægter gjennem Tolden. I sin Ansøgning havde han gjort gjældende, at Tolden og Konsumptionen af en Ahme (c. 160 Potter) Olie, der efter Forordningen af 22. November 1704 for en Sæbesyder var 2 Rdl., ind bragte næsten det Dobbelte mod Tolden paa det tilsva rende Kvantum F rø ; en Læst F rø , hvoraf der kunde slaas mindst tre Ahmer Olie, indbragte nemlig i Told og Konsumption kun 19 Mk. 12% Sk. Men Hoogkerck blev her tvungen til at tage Reb i Sejlene. I en ny Skri velse af 30. November erklærer han, at det »aldrig har vaaren mine Tanker andet end at bygge en Oliemølle«, det Eneste, han ønsker, er at faa indtil tre Aars Udsæt telse med dens Opførelse, Tiderne vare for dyre, han følte den nordiske Krigs Tryk. Disse Forhandlinger blev naturligvis ingen Hemme lighed. At de førtes, sivede ud til de to bestaaende 2
I
Made with FlippingBook