FredensMolle_1905
TIDEN FRA 1846 TIL 1862
117
Land, samt et Stykke Hede paa c. 200 Tdr. Land ved gamle Randers-Landevej, Alt for 16,746 Rd. 84 Sk., og til Forening hermed indkjøbte Handelshuset i 1855 Gaarden Liseborg med en Vejrmølle for 15,694 Rd. 77 Sk. Det var forholdsvis billige Erhvervelser, som dog kom til at koste ikke Lidt. Ti nu blev der opført Avlsbygninger, gjødet og plantet, og kan det end nu ses, at Datidens Teorier om Hedeopdyrkning med til hørende Beplantning ikke i alle Henseender have været mynstergyldige, blev der dog udrettet et stort Arbejde, som fortjener Anerkjendelse. Joseph Owen staar her efter som en Mand, der ikke blot tilvirkede den Gjød ning, hvormed dansk Land kunde opdyrkes, han op dyrkede selv dansk Land. Men — derfor slap han ikke sine saa ofte praktisk fremsatte Anskuelser om de Betingelser, under hvilke dansk Industri efter hans Me ning bedst kunde fremmes. Da der i 1862 blev Udsigt til, at der kunde komme en ny Toldlov med bl. A. en ned sat Told for Svovlsyre og Salpetersyre, lod han Fredens Mølles Fabriker indgive et Andragende om denne Sag til Rigsraadet, og Firmaet Joseph Owen & Sonner staar i April som Medindbyder til Dannelsen af den »For ening til den indenlandske Industris Fremme«, der strax efter blev bragt i Stand som Modvægt til en kort forinden dannet Frihandelsforening. I den Anledning blev der ikke set mildt til ham i »Fædrelandet«, det Blad, han ellers stod saa nær, og han maa i »Ber- lingske Tidende« (for 1. Maj 1862) søge Ly for en Be rigtigelse om Forholdet mellem Fredens Mølles Olietil virkning og Tolden. Til det Sidste stod Joseph Owen som en udholdende
Made with FlippingBook