FredensMolle_1905
TIDEN FRA 1846 TIL 1862 105 dog ikke paa lignende Maade. Owen, der, som vi have hørt, i 1840 havde indført Asfalt her, vilde ogsaa foje en Asfaltindustri til Fabrikernes Virksomhed. Baade i 1846 og 1847 tilbød han Kjøbenhavns Magistrat at be lægge Byens Fortove med Asfalt, men man havde ikke Tillid til det tilbudte Materiale, hvad der særlig frem- gaar af en længere Erklæring fra Kjøbenhavns Brolæg- ningskommission i 1847. Asfaltindustrien maatte op gives, og saaledes skete det ogsaa med Kradsuldfabri- kationen. Den stansedes i 1849. Forsaavidt specialiserede man sig altsaa, og ved Siden af Cementen, Olien og Sæben blev det Svovlsyre- og Gjødningstilvirkningen, der tog Interessen. Men her staa vi jo ogsaa overfor en gammel Kjærlighed. I det ovenfor nævnte Manuskript til en offentlig Redegjorelse for den Uret, Toldloven af 1838 formentlig begik imod ham, skriver Owen efter at have omtalt sin vellykkede Bengjødningsindustri: »Da jeg af de store Partier Ben, jeg forbrugte, letteligen kunde tilvirke Am monium, satte jeg hermed i Forbindelse Fabrikationen af en Del vigtige kemiske Produkter, hvorved dette kunde benyttes, navnlig Svovlsyre, Saltsyre, Soda, Sal miak og kulsurt Ammonium, lutter Gjenstande, der aldrig tilforn vare blevne tilvirkede her i Landet. Til den Ende rejste jeg til Paris, medbragte derfra en kyn dig Fabrikmester og anskaffede saa kostbare Redskaber, at da den kemiske Fabrik i Aaret 1834 traadte i Virk somhed, henved 100,000 Rbd. vare emploierede i mit Etablissement, hvortil jeg senere endnu har fojet en meget omfattende Tilvirkning af Skedevand, Benfedt, haard Sæbe og kunstig Gjødning i meget store Partier.«
Made with FlippingBook