FredensMolle_1905
TIDEN FRA 1846 TIL 1862 1 0 1 vitterligt, at disse Fabriker i Nødens Stund kom Brond- anstalten i Rosenborg Have særdeles til Hjælp og (!) som dens Direktion maa kunne bevidne, saa kan der heller ikke fra den humane Side hvile nogen Skygge paa Fabrikerne. Hvad den i Jylland oprettede For ening til at drive raa Jorder angaar, og som netop har vundet Deres Majestæts Rentekammers Understøttelse, vil Deres Majestæt allernaadigst bemærke, at det var Fredens Mølles Fabriker, der først her i Landet ind førte Bruget af kunstige Gjødninger, og tusinde og tu sinde Tønder Land i Danmark ere frugtbringende netop ved den Hjælp, de have ydet.« Owen sætter ikke sit Lys under en Skjæppe, og det er vel just det, der lader ham vinde Sejer. Men — helt og altid vandt han dog ikke. Hans Ansøgning gik ud paa Stempelfrihed for saavel Aktiernes Udstedelse som senere Transport. Men kun det Første opnaaedes, og i en anden Sag, Sporgsmaalet om Fabrikbygningernes Fritagelse for Bygningsafgift, opnaaede han slet Intet. En Ansøgning om at faa en tidligere bevilget, temporær Fritagelse fornyet blev afslaaet. Paa sædvanlig Vis be tragtede han dog ikke denne Afgjorelse som endelig. Fra Fredens Mølles Fabriker i Forening med Drewsen & Sonner, L. P. Holmblad, Jacob Holm & Sonner og H. L. Danchell fremkom der nu (d. e. i Juli 1846) et Andragende til Stænderforsamlingen i Roskilde om at faa Forordningen af 1. Oktober 1802 om Afgift af Ejen domme forandret. Det var absolut uretfærdigt, hedder det, at denne Forordning i § 36 fordrede Bygningsafgift af Fabriker paa Landet, medens den i § 35 fuldstæn dig fritager Agerbrugets Bygninger for denne Afgift.
Made with FlippingBook