FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Grønt renseanlæg i Utter- slev Mose. I Utterslev Mose er der lavet et anlæg, som kan rense overløbsvandet, Inden det ledes ud I mosen. Overløbsvandet ledes ud I et bassin, som har et bundlag af kalksten. Inden vandet pumpes ud i mosen, passerer det kalklaget, som Især er velegnet til at binde fosfat og tungmetaller. Anlægget er senere dækket af rørskov og falder naturligt sammen med den omgivende rørskov.

Københavns Kommune arbejder på en selvforsynen­ de strategi forvandhåndteringen. Med indførelsen af Vandrammedirektivet og Miljømålsloven bliver kravene til vandindvinding skærpet i naturfølsomme områder. Dermed reduceres den mængde grundvand, som kan indvindes til drikkevand. Samtidig har Københavns Energi siden 1980 måtte lukke 120 ud af 750 borin­ ger, fordi der er fundet forskellige forurenende stoffer i boringerne. Da de fleste af indvindingstilladelserne udløber i 2010, skal der forhandles nye tilladelser. På den baggrund er blikket rettet mod vandbalancen for København, hvorved menes en samlet beregning af alle poster i byens samlede vandregnskab. Fx hvor meget drikkevand pumpes ind til byen, hvor meget går tabt ved utætte vandledninger, hvor meget regn falder der, hvor meget løber i kloak osv. Her er det især regnvandet, som DTU har lavet beregninger på i 2005. Her fremgår det, at mængden af regnvand fra hustagene vil kunne dække ca. 10% af behovet for vand i København. Mængden af regnvand på veje, fortove og pladser udgør ca. 12,5 mio. m3. Regnvan­ det herfra kræver dog mere rensning end tagvandet, men vandmængden kan dække en væsentlig del af byens behov. Genanvendelse af spildevand kræver en udbygning af de to renseanlæg Damhusåen og Lynet­ ten med fx omvendt osmose og desinfektionsanlæg.138 Genanvendelse af spildevand finder allerede i dag sted blandt byens største forbrugere af vand fx Carlsberg, Amagerværket, Rigshospitalet, H.C. Ørstedsværket, Dumex m.fl. Amagerværket anvender dels afsaltet

havvand, dels vand fra Øresundsforbindelsen. Vandet består af en blanding af grundvand og regnvand. Det er derfor lidt misvisende at betegne det som "spilde­ vand". Det kan snarere betegnes som "sekundavand". Byens 20 største forbrugere anvender således årligt ca. 900.000 m3vand, der er genanvendt, og hvor der ikke er behov for den samme kvalitet som kræves for drikkevandet. Også for mindre virksomheder kan det betale sig at genanvende vand. En vaskehal til biler kan spare omkring 2.500 m3drikkevand om året ved genbrug eller ved opsamling af regnvand.139 Fra industri- til boligområder Den store byudvikling, der satte ind i 1990'erne, ud­ sprang af en statslig initiativgruppe, som blev nedsat i 1989. På det tidspunkt var byens økonomi i bund, og fra statslig side nedsatte statsminister Poul Schluter en styregruppe. Den indførte en stram økonomistyring, og i 1994 gennemførtes salg af grunde og ejen­ domme bl.a. til staten. Der blev opstillet 20 punkter for hovedstadens udvikling, hvoraf hovedparten blev gennemført. Det gælder offentlige investeringer i infrastruktur samt kultur- og uddannelsesinstitutioner. En række initiativer blev sat i værk fx udbygning af lufthavnen, Øresundsbroen, metroen og Ørestaden. Initiativerne var medvirkende til, at København blev udnævnt som europæisk kulturby i 1996. Målet for initiativerne var at få gang i byen og byg­ gerierne. Det første store byggeri var opførelsen af kontorbygninger langs Kalvebod Brygge. På dette tid-

ØKOLOGI ENS I NDTOG

93