FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

For at skabe badevands­ kvalitet i havnen er der i de senere år bygget en række bassiner for at forhindre over­ løb under regn. I 2006 kunne et 8000 m3stort bassin placeret under Sankt Annæ Plads tages i brug.

Sverige i forhold til Øresund. Nu kom der et større europæisk samarbejde på spildevandsområdet. Helt tilbage fra 1840'erne havde der været et europæisk samarbejde, men af ren teknisk karakter. Nu blev samarbejdet politisk og med miljøet som omdrejnings­ punkt. Det første skridt på miljøområdet blev taget på FN's Stockholm-konference i 1972, hvor miljøproblemerne blev sat ind i en international sammenhæng. Samme efterår blev det besluttet i EF, at man skulle involvere sig i bekæmpelsen af miljøproblemerne. I 1975 blev der etableret et selvstændigt generaldirektorat for miljø, forbrugerbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Af stor betydning blev vedtagelsen af VVM-direktivet (Vurdering af Virkning på Miljøet) i 1985. Den betrag­ tes i dag som en grundsten i EF/EU's miljøregulering. Heri er defineret rammerne for en helhedsorienteret beslutningsproces, hvor man har hentet inspiration fra beslægtede amerikanske og franske retssystemer. VVM-direktivet siger, at der ved alle større private så vel som offentlige projekter skal udarbejdes en kort­ lægning af projektets direkte og indirekte påvirkning af miljøet, inden der gives byggetilladelse. Inden for spildevandsområdet fik direktivet om byspildevand i 1991 stor betydning for kloakering og udbygning af renseanlæg. Den omfattede søer, åer og farvande inden for hele EF/EU's område. Her blev der stillet krav om såkaldt sekundær rensning af alle udløb fra bebyggelser med mere end 10.000 indbyggere. For mindre bebyggede områder og mindre følsomme om­

råder var primær rensning tilstrækkelig. Herved forstås partikelrensning ved bundfældning, hvor mindst 50% af fremmedstofferne skal fjernes fra spildevandet. Kravet til den sekundære rensning er, at mindst 75% af fremmedstofferne i spildevandet skal fjernes ved biologiske eller kemiske renseprocesser. 132 Folketinget havde allerede i 1987 vedtaget en vandmiljøplan (I), som omhandlede udledning af fosfor og kvælstof i spildevand og udledning af kvælstof fra landbruget. Baggrunden for vedtagelsen var, at der året før var konstateret døde hummere i Kattegat på grund af iltsvind. Der blev stillet krav om, at udlednin­ gen af fosfor skulle mindskes med 80% og kvælstof med 50% . Det betød udbygning af byernes rense­ anlæg. For landbruget betød det krav om tætte mød­ dinger og gylletanke, ligesom spredning af gylle på markerne kun måtte finde sted i vækstsæsonen, hvor afgrøderne kan optage gyllen. De opstillede mål for udledning af fosfor og kvælstof blev nået for byernes og industriens spildevand i 1995-96. Kun landbruget kunne ikke opfylde kravene. Derfor blev der i 1998 vedtaget en revideret vandmiljøplan (II), der omfattede skærpede krav til landbrugets udledning af kvælstof. Man vedtog et vandrammedirektiv for hele EU den 22. december 2000. Frem til 2015 skal medlemslandene sikre, at vandløb, søer og kystvand har "god kvalitet". Overfladevand skal have en god økologisk og kemisk tilstand, som giver gode livsbetingelser for dyr og plan­ ter. Landbruget havde halveret udledning af kvælstof i henhold til Vandmiljøplan I og II, men med EU's Vand­

ØKOLOGI ENS I NDTOG

91