FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Et samlet kloaksystem

spildevandet ud af byen. Først til byens kanaler og havn og siden ud i Øresund. Kloaksystemet udgjorde sammen med vandforsyningen og gasforsyningen centrale dele af infrastrukturen, som havde betydning for industrialiseringen. Hvor industrien tidligere var placeret ved naturlige vandløb, blev man nu uafhæn­ gig af naturen og kunne placere virksomheder mange flere steder, tættere på arbejdskraften, markedet og kapitalen. Nedgravede kloakledninger var ikke et nyt fæ no ­ men. De havde været kendt siden antikken. I adskillige af de bevarede ruinområder fra antikkens Grækenland og Romerriget kan man se rester af kloakker og vand­ ledn ing e r-og endog toiletter. Også i København har der været nedgravede kloakker før 1857. Et prægtigt eksempel herpå var den store murede kloakledning, der så dagens lys under udgravningen til metrostatio­ nen på Kongens Nytorv i 1996-97. Ledningen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den førte spildevandet fra de omkringliggende gader ud gennem volden til vold­ graven. Og det var netop den form for kloaksystem, der fandtes i byen frem til 1857. Enkelte spredte kloakledninger, der sammen med åbne rendestene ledte vandet bort. Hvor kloakker og rendestene havde udløb i havnen, var der bygget såkaldte slamkister til opsamling af sand og slam. Foruden kloakledninger var der vandledninger, der førte vand fra de omkring­ liggende søer ind til pumpebrønde forskellige steder i byen, hvor man kunne pumpe vandet op med hånd­ kraft. Der var også et såkaldt trykvandssystem, som

"Dengang blev ledningerne muret, og de erjo smuk­ ke. Virkelig smukke. De ingeniører, der lavede de led­ ninger, vidste godt, hvad de gjorde. De vidste, at hvis ledningerne skulle holde sig rene, skulle vandet have en bestemt hastighed, så de lavede ledninger, der var formet som æg med den spidse ende nedad. Så lige meget hvor meget vand, der var i ledningerne, holdt det altid samme hastighed. Nede ved Enghave Plads er der en hjælpeledning lavet af marmorfliser og med overfaldskanter af granit, som er helt polerede. Det var håndværk dengang. Det er nogle gange ligesom en kirkebygning." 1 Sådan beskriver tidligere kloakarbejder Helge Hansen det underjordiske system af kloakker, der blev sat i gang for 150 år siden. Den 26. oktober 1857 blev det besluttet at tage det første skridt til et samlet kloak­ system for hele København med nedgravede kloakker til erstatning for de åbne rendestene. Etableringen af et kloaksystem var del af en tretrinsraket. Inden havde man nemlig besluttet at anlægge moderne vand- og gasforsyninger. I løbet af 50 år blev der søsat en række store anlægsarbejder, der for alvor ændrede København. Hidtil havde byen været lille og trang. Den lå klemt inde bag voldene med åbne rendestene i gaderne, vandpumper i gårde og på pladser - og det hele sparsomt oplyst med tranlamper. Nu blev den for­ vandlet til en moderne metropol med rindende vand, elektrisk belysning, jernbaner, sporvogne og under det hele et vidt forgrenet net af kloakledninger, der ledte

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R ST Y R E D E K L O A K K E R

6