FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Kollegialt samvær blandt driftspersonalet.

kerne, har rotterne altid en fremtrædende plads. Det har de også i de flestes bevidsthed, selvom de færreste har set eller mødt rotter. Selvom rotterne forbindes med kloakkerne, så lever de rent faktisk i jorden omkring kloakledningerne. De bygger rede i utætte eller nedlagte kloaklednin­ ger. De nedlagte stikledninger skifter således hurtig funktion til ideelle rottereder. Hvis der blot er en lille sprække eller et hul på 22 mm i diameter, kan rotten gnave sig igennem og grave lange gange i jorden. Den overskydende jord bliver dumpet i kloakken og skyllet væk med spildevandet, hvis ikke jordmængden langsomt hober sig op og tilstopper kloakledningen. Rotten graver gangen skråt opad fra kloakledningen. Derfor bliver de ikke oversvømmet, når der løber vand i hele ledningen. Ved kraftige regnskyl kan vandet dog trænge op i gangene og drukne rotterne. Rottereder­ ne er normalt lune og tørre, og alle forsyninger hentes fra kloakken. Rotterne henter toiletpapir og menstrua­ tionsbind til opbygning af rederne. Føden består af ekskrementer samt rester af rå og tilberedte fødevarer, som findes i spildevandet.110 Rotten betragtes af alle som et skadedyr, men der er dog et positivt træk ved dens færden. Når de duk­ ker op, giver de nemlig et tydeligt signal om, at der er utætheder i kloakken på det pågældende sted. Udvidet spildevandslaboratorium Den 12. april 1976 blev et nyt avanceret spildevands­ laboratorium indviet på Renseanlæg Damhusåen. Det

var spækket med udstyr: gaschromatograf, atom- absorptionsspektrofometer, kolber, rør og elektroniske måleapparater. I løbet af de foregående ti år var antal­ let af laboranter steget fra 2 til 15 pga. den stigende interesse forspildevandsproblemer. Samtidig med den daglige kontrol af spildevandet blev der igangsat en industriundersøgelse. Den skulle kortlægge, hvad de forskellige virksomheder udledte med deres spilde­ vand.11 Der havde igennem flere årtier ligget et mindre laboratorium. Men den voldsomme forurening af Ut- terslev Mose i 1968 satte skub i vandanalyserne. Med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden og beslutningen om at bygge et nyt renseanlæg begyndte industri­ undersøgelserne pga. ændringerne i spildevandets sammensætning og en forstærket miljøbevidsthed. Fra industriens spildevand kommer der en række tung­ metaller og opløsningsmidler. Laboratoriets opgave er bl.a. at kontrollere tilstandene i kloaknettet af hensyn til personalet. Desuden kontrolleres industriens udled­ ninger samt vandkvaliteten i moser, søer og bade­ vandet langs kysterne.112 Industriundersøgelsen viste, at galvaniserings­ fabrikker bruger en række skrappe sager, bl.a. cyanid og stærk syre. De skærpede miljøkrav for udledning af disse stoffer samt tungmetaller i spildevandet kom først i USA og Vesttyskland. Og det blev herfra, renseteknologien blev hentet til landet. Ved hjælp af kemiske reaktorer bliver metallerne udskilt og udfæl­ det på plader, hvorefter de kan genbruges. En sådan

BAG K U L I S S E R N E

7 7