FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Oprensning af kloak med spandetræk ved Ingerslevs- gades pumpestation i snevejr. Metoden var skånsom mod kloakkerne, men tidskræven­ de. Den blev anvendt helt op 1980'erne. I dag er den afløst af højtryksspuling.

lakering og tøjrensning. De har ligeledes fundet stor udbredelse i de private husholdninger. Også anvendel­ sen af radioaktive stoffer på sygehuse og i laboratorier har givet anledning til bekymring hos kloakarbejderne. I dag er de fleste af disse stoffer erstattet af mindre farlige stoffer. Samtidig er det blevet forbudt at hælde kemikalier i kloakken. Foruden opløsningsmidler findes der også tung­ metaller i spildevandet. Kviksølv og krom i spilde­ vandet optræder på dampform og kan blive optaget i lungerne. Krom var især udbredt i spildevandet fra garverier, hvor man begyndte at bruge krom i garve- processerne i 1880'erne. Det sidste garveri lukkede i 1986. Kviksølv bliver brugt i kloralkalifabrikker, hvorfra der ved uheld kan ske udslip til kloakken. I en periode blev flydende kemikalieaffald kørt til et udpumpnings­ tårn på Amager, hvorfra det blev udledt i Øresund. Den stærke lugt af rådne æg, som spildevand kan give anledning til, skyldes de mange svovlbakterier, som danner svovlbrinte under forrådnelsesproces­ serne. Svovlbrinte har nogle lumske egenskaber. Ved indåndingen af større koncentrationer bliver lugte­ sansen lammet og ved indånding i længere tid lammes hjernens åndedrætscenter og dermed vejtrækningen. Resultater bliver død ved kvælning. Arbejdet i kloakkerne "I kloakken kan man se, hvad dem overjorden går og laver. Fra krigens slutning og op til begyndelsen af 60'erne kom der mange aborter og enkelte fuldbårne

Sundhedsfarerne Der er en række sundhedsmæssige risici forbundet med at arbejde med spildevand i kloakkerne og på renseanlæggene. Man kan få gener på hud og slim­ hinder samt diarré og kvalme. Desuden kan der opstå forgiftninger og infektioner, som i værste fald kan påvirke lungefunktion og centralnervesystem. I overfladen af spildevandet dannes de såkaldte aerosoler, der ofte har form af vandtåger. Aerosoler er små bitte vanddråber, som frigøres, når der plaskes i vandet. Aerosolerne indeholder en række mikro­ organismer som fx bakterier, vira og svampe. De kan trænge ind i øjne, næse og mund og dermed videre ind i kroppen. En af de alvorlige, men dog sjældne sygdomme, er Weils sygdom. Der skyldes en særlig bakterie, som bl.a. udskilles i urinen fra syge rotter. Den starter som symptomerne for influenza, men kan i sjældne tilfælde være livstruende. Sygdommen behandles i dag med penicillin. Tidligere var børnelammelse (polio) meget ubredt ved spredningen af virus gennem urin og afføring, der røg i kloakken. Af andre sygdomsbakterier i kloakken, er stivkrampe og smitsom leverbetændelse. Ved siden af de smittefarlige bakterier er der et uoverskueligt antal kemiske stoffer og produkter, der via spildevandet passerer i kloakkerne. En meget udbredt gruppe kemikalier er de organiske opløsnings­ midler, der for alvor kom frem i 1930'rne. Det er bl.a. sprit, acetone og terpentin, der bruges til rensning og affedtning. De bruges inden for metalforarbejdning,

FRA ST I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

7 2