FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

■talje oy

Zsfk.fOOOL nhtuftbeh.

\mbeh \mpumpt'

latjipanlctg ,Voc ’ wac Betonblander j* i

Reserve a f ha> p r im ere! tut f

Beton- majerra/er.

tavle.

'fen t i/

'3amleledning

O m form era n fctg .

dpum ffer i£mon0p Urnpe. H.1/A >#.JCÆa I—,

f/étit d ti-*vA

M a n d yréta

Zm forlæ nget ■ sesr&r.

- £J=spif t i f tr o lje

Fæ rdig kloakledn ing

stå/virer.

‘ T ry k lu ft til v æ r k fo j o g v en tila tio n . ,

kerede gader op på hele strækningen. De indledende undersøgelser af jordbundsforhol­ dene på strækningen viste andre problemer end ved Sønder Boulevard. Her var der tale om et fast fyldlag, som var let at grave sig igennem. Omvendt var fylden på denne del af Vestamager kendetegnet ved løsere jordlag i form af morænesand og stærkt vandførende morænegrus. En lang række nye metoder måtte der­ for tages i brug for at undgå indtrængen af vand un­ der arbejdet samt nedsynkning af jorden og vejarealet. Man kunne således ikke presse hele rørstammen igennem, men måtte i stedet grave sig frem og støbe hver enkelt rørdel, inden man kunne fortsætte. Den flydende cement blev ved hjælp af trykluft pumpet ind i tunnelen, hvor støbningen fandt sted. I samarbejde med Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor fik man udviklet en cementtype, der kunne arbejdes med. Her fandt man frem til en blanding, der allerede efter 4 timer var hærdet, hvorefter arbejdet videre frem i tunnelen kunne fortsætte.96 På en strækning på 200 meter skulle kloakrøret lave en drejning i en kurve med en radius på ca. 150 meter. Dette forløb planmæssigt, da man på hele forløbet navigerede sig frem i undergrunden ved hjælp af nivellering og vinkel­ måling efter hver 1 meters frempresning. Da man arbejdede sig ind under Amagerbrogade, skulle man samtidig passere under en ældre kloak­ ledning, der lå højere oppe. Her viste det sig, at denne kloakledning var utæt, og der skete en voldsom indtrængen af kloakvand, som fossede i en 30 cm

det ind i undergrunden fandt sted. Forinden var der foretaget prøveboringer på hele strækningen for at få et billede af undergrundsforholdene. Fra skakterne blev der gravet frem gennem jorden, og samtidig blev kloakrørets dele anbragt. Hele anlægsarbejdet forløb planmæssigt, og kun ganske få sten måtte fjernes ved sprængning. I bunden af tunnelen blev der udlagt sveller, hvorpå kloakrøret blev presset frem ved hjælp af hydrauliske pumper. De enkelte dele af røret blev hejset ned og ved hjælp af donkrafte presset ind i tunnelen. Det hele blev styret ved nivelleringer undervejs. Den største afvigelse i højderetningen var ca. 5 mm og 2 cm i side­ retningen. Da man nåede frem til hovedkloaklednin­ gen i Enghavevej blev røret støbt sammen med denne, inden man brød igennem og skabte gennemløb til hovedkloakken.95 Metoden var ikke helt ny i Danmark. Den blev anvendt første gang i 1936 af firmaet Kampmann, Kierulff og Saxild, da man førte en tunnel under jern­ banen til Kalundborg for Københavns Vandforsyning. Samme metode blev brugt ved nedlægning af en fjernvarmetunnel i Århus. Det næste større projekt med tunnelering blev gennemført i 1955-56, da man skulle forbinde kloak­ pumpestationen på hjørnet af Røde Mellemvej og Grønjordsvej med kloakpumpestationen på Kløvermar­ ken. At nedgrave en hovedkloakledning på denne del af Vestamager ville være forbundet med betydelige vanskeligheder, hvis man skulle grave de stærkt trafi­

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

6 6