FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Trimtanke og diffusorer til udløbsledning fra Rense­ anlæg Lynetten. I den yderste strækning af udløbslednin­ gerne er der lavet huller - diffusorer - for at sikre en god spredning af det rensede spildevand. Rørene blev sam­ let på land og sejlet ud båret oppe af ståltanke - trimtanke -som på bestemmelsesstedet kunne fyldes med vand, så ledningen kunne sænkes ned på havbunden.

Hele anlægget har en kapacitet, som svarer til rens­ ning af spildevand fra en befolkning på 2,4 millioner indbyggere. Oplandet består udover Københavns Kommune af Frederiksberg samt dele af Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Lyngby-Tår- bæk kommuner. Området har ikke indbyggere sva­ rende til den angivne kapacitet, men den resterende kapacitet skal dække spildevandet fra industrien og de mange, der arbejder eller opholder sig i København.79 Alle virksomheder var i henhold til Miljøloven forpligtet til at være tilsluttet et renseanlæg, og for at undgå konkurrenceforvridende effekter i forhold til udenlandske virksomheder, blev der af Folketinget i 1974 vedtaget en miljøstøtteordning for private erhvervsvirksomheder. Ifølge loven skulle der være etableret tilslutning til renseanlæg inden 1980, hvor støtteordningen udløb. Der blev ført lange forhand­ linger mellem kommunerne, virksomhederne og Miljøstyrelsen, inden der blev opnået enighed om en beregningsmodel for støtten til virksomhederne og betalingen til renseanlæggene.80 Lynettens udløb Udløbsledningerne fra Lynetten ud til ydersiden af Kongedybet blev etableret i perioden fra 1977 til 1979. Der er tale om en strækning på ca. 1.500 m fra Lynettens anlæg og ud til Kongedybet, hvor de udmunder på 8,6 m vanddybde. Undervejs passerer ledningerne en sejlrende på op til 14 meters dybde, hvilket betød at ledningerne skulle lægges i en rende

ca. 17 m under vandoverfladen. Der blev nedlagt to parallelle ledninger, som blev gravet ned af det svenske firma Lundquist & Sønner Muddrings A/B. Til arbejdet blev der blandt andet benyttet en hydraulisk gravemaskine, som kunne grave ned til 20,5 meters dybde. På en del af strækningen skulle man arbejde sig gennem kalken, hvor man måtte sprænge sig frem. Nivelleringsarbejdet foregik ud fra mærker på land, der overførtes til sølinien. Målingerne blev herefter bearbejdet i en programmeret lommeregner, hvor der også blev taget hensyn til jordkrumningen. Når det enkelte rørstykke var sænket ned på bunden, blev der foretaget finjustering ved hjælp af hydraulik, inden samlingen blev udført.81 Som et kuriosum kan nævnes, at den planlagte rørføring over havbunden måtte ændres, da man ikke havde taget højde for, at der også ligger fortidsminder på havbunden. Nemlig det første søfort Trekroner, der blev anlagt i 1713 og bestod af 10 udrangerede krigs­ skibe, som blev sænket på havbunden. Søfortet blev sløjfet i 1767 og afløst af det nuværende Trekroner.82 Der var en indkøringsfase på halvandet år, inden hele det avancerede system med iltningen, udskil­ lelse og afbrænding af slam var kommet i gang. Ved en statusoversigt i 1982 viste det sig, at Lynetten nu sendte dagligt omkring 300.000 kubikmeter vand ud i sundet. Under regnvejr langt mere. I perioder udledtes også slam på grund af problemer med slamanlægget. Til gengæld var disse mængder forsvindende små i forhold til udledningen før Lynettens start i 1980. Den

K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S

61