FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
Diagrammet viser udviklingen i antallet wc'er og latrin tønder.
Antal WC'er
Generalplan for kloaksystemet i københavnsområdet
tiske stoffer og kemikalier. Det blev derfor nødvendigt at stille større krav til spildevandsrensningen. I 1957 nedsatte man en spildevandskommission, der skulle komme med forslag til ændring af vandløbs loven fra 1949. Den nye vandløbslov trådte i kraft i 1963.63 I Danmark begyndte velfærdssamfundet så småt at tage form. Og i den brede befolkning blev der over skud til at tænke på naturen og miljøet. Vokseværk - omegnskommunerne kommer med I begyndelsen af 1920'erne førte Københavns Kommune forhandlinger med nabokommunerne Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre og Gladsaxe om deres tilslutning til byens kloaksystem. I København steg indbyggertallet fra ca. 585.000 i 1925 til omkring 800.000 i 1950. Med nabokom munerne, der blev tilsluttet kloaksystemet, steg det samlede indbyggertal fra ca. 690.000 i 1925 til ca. 935.000 i 1950. I takt med udbygningen af kloak nettet steg antallet af wc'er. Samtidig skete der en fortsat udbygning af kloakeringen i København. I 1950 var alle områderne kloakerede. Med loven om regulering af bymæssig bebyggelse i 1938 og loven om byplaner i 1949 var der skabt basis for en regulering i hele københavnsegnens udbygning. Dermed opstod et behov for en samlet plan for anlæg gelsen af et fælles kloaksystem. Interesserne var delte, da en række mindre kommuner ønskede den billigste løsning med hensyn til kloakering af Vestegnen.
FRA ST I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R
Årene efter krigen voksede indbyggertallet i hele københavnsområdet. Bebyggelsen voksede ud langs de S-baner, der rakte ud i vestlig og nordlig retning, som en hånd med fem fingre. Byplanlægningen fik derfor navnet fingerplanen. Hele området omfattede i alt 14 kommuner. De havde i 1950 ca. 1.167.000 indbyggere. Heraf boede ca. 765.000 i Københavns Kommune. Med loven af 23. april 1949 omkring byplanlægning var der skabt grundlag for at regulere bebyggelsen i hele området. Behovet for en generalplan for kloakafvanding af hele området var derfor også til stede. Statens vandløbs udvalg henvendte sig derfor til landbrugsministeriet for at få nedsat et udvalg, der kunne indlede forhand linger med de berørte kommuner. Området bestod af tre store oplande. Den vestlige ledte spildevand i hovedkloakledninger langs Værebro Å mod vest til Roskilde Fjord. Syd for dette område ledtes spildevandet til Kalveboderne og Køge Bugt. Området øst for fik ledt spildvand ud i Øresund gen nem en række rensningsanlæg langs kysten.64 Ved byudviklingsplanen for københavnsegnen i 1951 blev der skabt grundlag for at lave en samlet kloakplan for hele området, idet planen udstak ram merne for bebyggelsesudviklingen indenfor kommu nerne.65 På den baggrund blev der i december 1952 nedsat en kombineret landvæsenskommission, der skulle behandle det fælles kloakprojekt for området og
50
Made with FlippingBook