FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Baggård med retirader. Selvom flere og flere huse blev indrettet med wc'er, gik det langsomt, og mange steder måtte man fortsat klare sig med lokummer i gården. I 1940 var der stadig 5000 natrenovations­ beholdere i København.

erstattet af byens hidtil største badeanstalt, der med en facade på 130 meter og en længde på 360 me­ ter dækkede et areal af vandet på over 14.000 m2. Der var ganske enkelt tale om et af Europas største søbade. Det var snarere et idrætskompleks end blot en badeanstalt. Her var flere bassiner samt et stort sports­ bassin på 20 gange 100 meter med plads til 4.000 tilskuere. På land var der opført en cykelstald med plads til 500 cykler, så der kunne tages imod publikum og sportsfolk, som strømmede til badeanstalten. Men der var også andet, som strømmede i samme retning: spildevandet fra de to kloakudløb ved Svane­ møllen og Scherfigsvej. Allerede i 1920'rne blev man opmærksom på problemet med disse udledninger så tæt på badeanstalten. I de to somre 1926 og 1927 eksperimenterede man derfor med tilsætning af klor til spildevandet inden udledningen til Svanemølle­ bugten. Det blev først tilsat i fast form, men hurtigt blev det erstattet af klor i flydende form. Formålet var at desinficere spildevandet, så det ikke var sundheds­ farligt for de badende. Det var kostbart og forbundet med store gener for dem, der arbejdede på pumpe­ stationerne. Der blev tilsat henholdsvis 7,5 kg klor og 9 kg klor pr. time ved pumpestationerne. Metoden var uholdbar, og allerede i 1928 blev det anbefalet af lukke badeanstalten. Det skete i 1931, samtidig med at man anlagde den nuværende lystbådehavn i bugten.51 Men dermed var problemet med kloakudløbene ikke løst. Havnebassinerne voksede fortsat nord på,

Så sent som i august 2005 viste en optælling, at der fortsat var ca. 6.500 boliger i byen uden eget toilet.

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

Nye miljøproblemer Kloakeringen af kommunen var nu ved at være fuldendt. Det gjaldt også yderområderne. Problemet med at bortskaffe spildevandet fra byen var løst, men et nyt problem opstod ved udløbene langs kysterne. Det hang sammen med, at kysterne og havet nu fik en ny funktion: friluftslivet. I 1918 blev der indført weekender, et fænomen som var opstået i industrialis­ mens hjemland England. Det gik ud på, at man holdt fri fra lørdag middag og først mødte igen mandag morgen. I København blev aktionerne for en såkaldt "engelsk uge" introduceret af en række murere, der aktionerede for øget frihed. Året efter blev der indført arbejdsregler, som betød: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile. Dermed var det muligt at udnytte timerne sidst på eftermiddagen og om aftenen til fritidsinteresser. I sommerhalvåret betød det badning langs kysterne til sundet. I 1932 anlagde man badestrand ved Bellevue - året efter ved Amager Strandpark. Badning var ikke et nyt fænomen. I mere end hundrede år havde det været muligt at bade i havnen fra forskellige badeanstalter. Den første badeanstalt blev anlagt ud for Kastellet i 1785, og op gennem 1800-tallet blev der opført badeanstalter forskellige steder i havnen. I Svanemøllebugten blev badeanstal­ ten Helgoland anlagt i 1880'erne. Den blev i 1914