FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

For at undgå luftlommer, som ofte opstår, hvor tryklednin­ ger skifter højderetning, kan der placeres et udluftnings­ tårn, hvor vandet kan stige op og luften frigøres. Udluft­ ningstårn 1 stod i strandkan­ ten og udluftningstårn 2 stod på lavt vand 672 m ude i Øre­ sund, hvor ledningen skiftede fra en jernbetonledning til en træledning, og hvor lednin­ gen fik et større fald, fordi havbunden for alvor sænkede sig her. Kløvermarksvej Pumpestation omkring 1900.

at fremskaffe tilstrækkeligt med materialer til udførel­ sen af arbejdet. Mere lokale forhold spillede samtidig ind. Området i sundet, hvor rørene skulle nedlægges, var blevet tørlagt ved hjælp af dæmninger, men ikke mindre end ni gange under anlægsarbejdet skete der dæmningsbrud, som medførte forsinkelser og ødelæg­ gelser af materiellet. Derfor var arbejdet først færdigt i 1917, og de nye kloakledninger kunne tages i brug.50 Kapaciteten af kloakrørene viste sig at være hold­ bar med hensyn til befolkningsstørrelsen helt frem til i dag. Byen kom nemlig aldrig op på så stort et befolk­ ningstal som budgetteret. Til gengæld blev den direkte udledning i Øresund mere problematisk på grund af spildevandets mængde og sammensætning. Det skete dog ikke fra den ene dag til den anden. Tilslutningen af wc'er var gået i gang, men der var tale om en langsommelig proces. I den eksisterende bebyggelse var det primært i de store herskabslejlig­ heder, der var plads og råd til at indrette private wc'er. Ofte var de meget kunstfærdigt indrettede. Wc-kum- merne var fx dekorerede med blomstermotiver og lignende. Andre steder var løsningen indretning af fælles wc på afsatserne i køkkentrappen, hvor to lejligheder deltes om wc'et. Men i langt de fleste tilfælde erstat­ tede man blot lokummerne i gårdene med wc'er. Det gik dog langsom. Omkring 1900 var der ca. 30.000 tønder mod ca. 14.000 i 1924. De sidste forsvandt først med de seneste saneringer på Nørrebro, og i dag findes tønder kun i enkelte kolonihaveområder.

kan ruste, var det i første omgang den mest ideelle løsning. Men der opstod alligevel hurtigt utætheder. Plankerne i røret gav sig, når trykket steg inde i kloak­ røret. Desuden var de enkelte dele af røret samlet med muffer, der var tætnet med tjære. En løsning som hel­ ler ikke viste sig at være langtidsholdbar. Resultatet var derfor, at der ved kraftige udledninger løb så meget spildevand ud gennem utæthederne, at der på vand­ overfladen kunne ses en stribe af mindre springvand i hele kloakledningens længde. Derfor blev det hurtigt nødvendigt at få en ny kloakledning. I 1912 blev det besluttet at anlægge en ny kloak­ ledning i sundet. Man skelede hertil den løsning, der var valgt ved kloakudledningen i Malmø. Her var kloakrørene udført i støbejern omgivet af beton. For bedre at kunne klare den stigende mængde af spildevand blev der anlagt to kloakledninger. De blev udført som dobbelte støbejernsledninger, der kunne klare temperatursvingninger på op til 10 grader. Spilde­ vandet kom nemlig ned på omkring 5-6°C om vinte­ ren. Det lag af beton, som skulle indkapsle jernrørene, skulle ligeledes sikres mod temperatursvinger. Tekniske undersøgelser viste, at der skulle laves en blanding af beton med overvægt af mørtel og cement for at hindre havvandet i at trænge igennem betonlaget. Arbejdet gik i gang i 1915 på et tidspunkt, hvor 1. verdenskrig nu havde raset et år. I takt med krigens udvikling, især med den intensiverede ubådskrig, blev det sværere og sværere at skaffe forsyninger til landet. For kloakbyggeriet betød det problemer med

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

4 2