FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
Kloaksystemet udbygges
station. Her blev det ledt ud i Øresund. På Sjællands siden var der tale om større arealer med områder, der lå længere fra kysten. Derfor blev det nødvendigt at finde andre løsninger. Det var alt for dyrt at tilslutte de nye hovedkloakledninger til systemet inde i byen med de afskærende ledninger ved havnen. Højdedragene over Frederiksberg Bakke og i den nordlige del af byen omkring Bispebjerg ville betyde, at der skulle være en række pumpestationer, hvis kloakledningerne skulle føres sammen med de eksisterende systemer. I stedet blev afløbene ført til de nærmeste kyststrækninger og ud i Sundet og i Kalveboderne. Af økonomiske grunde blev systemet anlagt i halv størrelse, så de kun kunne tage spildevandet fra områderne. Overløb under regn blev ført til de åbne vandløb eller nye åbne vandløb, som blev anlagt parallelt med de nedgravede hoved kloakledninger.47 I forbindelse med anlæggelsen blev der atter udført beregninger på den forventede stigning i befolknings tallet og det øgede vandforbrug. Befolkningstallet for byen var på dette tidspunkt nået op på ca. 587.000 indbyggere. Denne gang regnede man med en for øgelse af befolkningen til ca. 1.853.000. Hvor man ved beregningerne i 1890'erne kalkulerede med en stigning i vandforbruget på 25% , så kalkulerede man nu med en stigning på 40-50%.48 For den nordlige del af byen blev der i perioden fra 1902 til 1906 anlagt to udløb i Svanemøllebugten. Et mindre udløb ved Svanemøllen og et større udløb ved Scherfigsvej. Det store udløb afvandede områ-
Byen vokser Byen havde stadig vokseværk. Med indlemmelserne i 1901-02 af de omkringliggende landsogne betød det en yderligere udvidelse af kloaksystemet. I 1906 blev der vedtaget en ny kloakeringsplan for København. Kommunen finansierede de første kloaksystemer. Fremover blev det grundejerne i de indlemmede distrik ter, der skulle være med til at betale, mens kommunen stod for vedligeholdelsen. Spildevandssystemet blev lovmæssigt lagt ind under en permanent vandafled ningskommission.45Der var lange debatter i borger repræsentationen, fordi grundejerne selv skulle betale for kloakeringen i disse områder. Udgangspunktet var, at grundenes værdi netop steg i forbindelse med, at der var udlagt kloak i områderne. Omvendt påpegede grundejerne, at store arealer i disse områder havde til hørt kommunen og netop var blevet solgt i forbindelse med udstykningen. Indtægten herfra burde derfor gå til finansieringen af kloakkerne.46 I 1908 blev der udskrevet en international byplan konkurrence for planlægningen af bebyggelsen for hele byen. Resultatet blev den opdeling af byen i industriområder og boligområder, som vi kender i dag. De inddæmmede områder ved havnen skulle nu kloakeres. Da grundejerne skulle være med til at betale, blev resultatet billige løsninger. I Sundbyerne på Amager blev de nye kloakker tilsluttet hoved pumpestationen ved Kløvermarksvej. Oplandene på Østamager afledte til hver deres pumpestation, som pumpede vandet til et tryktårn ved Italiensvej pumpe
FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R ST Y R E D E K L O A K K E R
38
Made with FlippingBook