FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Tunneludgravning under havnen mellem Havnegade og GI. Dok omkring 1900. Tunnelen skulle bruges til at føre den afskærende spilde­ vandsledning under havnen og blev udgravet parallelt med en eksisterende tunnel, som under stort besvær var blevet udgravet i 1858 til vand og gasledninger.

kraftig ventilation lykkedes det at holde generne på et minimum i forhold til under anlæggelsen af den første tunnel.40 Mens man ved Havnegade udgravede en tunnel til kloakledningerne, blev der anvendt en anden metode under havnen ved Langebro. Her blev i stedet ud­ gravet en rende i havbunden, hvori kloakledningen blev lagt. På dette sted i havnen var der 6,3 meter på det dybeste sted. For at fremtidssikre, at der kunne komme større skibe i havnen, blev der fra Københavns Havn stillet krav om, at de på et senere tidspunkt skulle kunne uddybe havnen ned til 8,2 meter. Ren­ den til kloakledningen blev derfor udgravet under denne dybde, og i bunden af renden blev der støbt et betonlag. Selve kloakledningen blev fremstillet af dob­ belte jernrør i forskellig diameter, og i mellemrummet mellem rørene blev der støbt cement. Dermed sikrede man en større holdbarhed overfor utætheder i kloak­ røret. Der ville nemlig være betydelige vanskeligheder forbundet med senere at skulle foretage reparationer på denne strækning. Rørene blev samlet på land og derefter sænket ned i den udgravede rende. Her blev de dækket med sand. Øverst blev der lagt et lag beton for at hindre skibsankre i at beskadige kloakrørene.41 De blev i 1963 omlagt i forbindelse med uddybning af havnen. Hovedpumpestationen ved Kløvermarksvej på Amager blev bygget, hvor der i forvejen lå en mindre pumpestation, som var opført i 1885 til bortledning af spildevandet fra Amager til Øresund.42Med den nye

En anden stor udfordring var nedlæggelsen af dyk­ kerledningerne under havnen, de såkaldte dykkere. Der blev anlagt to dobbeltledninger, en ved Havne­ gade og en ved Langebro, og der blev anvendt forskel­ lige løsninger. Ved Havnegade lå i forvejen en tunnel, der var udgravet i 1858 til gas- og vandledninger. Denne tunnel ligger i en dybde af ca. 20 meter og blev udgravet i kalken under betydelige besværligheder. Under arbejdet trængte der giftige gasser ind i tun­ nelen. Det gav midlertidig blindhed hos arbejderne. De måtte derfor hyppigt op, og i mange tilfælde var de uarbejdsdygtige i flere dage. Det blev derfor nødven­ digt at arbejde i skiftehold. Man forsøgte med for­ skellige badesalte at lindre øjnene. Desuden blev der ophængt poser med jern- og kobberblandinger, men intet hjalp. Først da tunnelen var gravet helt igennem, var det muligt at få ventilation i tunnelen. Samtidig skete der en permanent indsivning af vand i tunnelen, som derfor konstant måtte holdes tør ved hjælp af pumper. Det blev besluttet at udgrave en ny tunnel parallelt med den gamle tunnel ved Havnegade fra 1858 og forbinde den nye og den eksisterende tunnel med tre tværtunneler. Arbejdet begyndte med de tre tværtun­ neler, og herfra begyndte så udgravningen ved hjælp af sprængninger fra begge ender. Der blev arbejdet i døgndrift i skiftehold med i alt 22 mand. På 60 døgn var de igennem og havde fået anlagt tunnelen. Også ved dette tunnelarbejde havde arbejderne proble­ mer med de indsivende gasser. Men på grund af en

3 4