FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Dykkerrør til dykkeren ved Langebro under konstruktion. Omkring 1900.

havnebassinet skulle føre spildevandet fra Sjællands­ siden over til hovedpumpestationen ved Kløvermarken. Ledningerne under havnen blev konstrueret som "dyk­ kerledninger". For at de ikke skulle siamme til, blev de konstrueret som dobbeltledninger. Ledningerne har samme størrelse, men med et lidt mindre samlet gen­ nemstrømningsareal end den tilførende ledning. Led­ ning nummer to bliver først taget i brug, når ledning nummer et er fuldt udnyttet. Dette gør, at der altid er en god selvrensende hastighed i spildevandet i dykker­ ne også i tørvejr. Ledningerne er nemlig dimensioneret i forholdet 1:1 for regnvand og spildevand. Der var mange forhold, der skulle tages højde for ved anlægsarbejdet overalt i byen. Et eksempel på hvilke besværligheder, man kunne stå over for, er givet af afdelingsingeniør O.K. Nobel i hans bog om kloak­ systemet. Her beskriver han nedlæggelsen af kloak­ røret i Bådsmandsstræde på Christianshavn. For at kunne lægge røret ned i seks meters dybde under gaden skulle der kraftige afstivninger til. Christians­ havn er anlagt ved opfyldninger. Boligerne er opført på løse sten i et fast underlag på ca. 30 cm. Herunder ligger et mudderlag i en meters tykkelse, der igen hvi­ ler på flydesand i 1,3 meters tykkelse. For at forhindre sætningsskader på huset måtte man derfor foretage en kraftig afstivning af siderne i udgravningsfeltet. Inden arbejdet gik i gang, blev der foretaget niveau­ målinger af huset og igen, efter at kloakrøret var nedlagt. Den kraftige afstivning viste sig at holde, og der skete ingen sætningsskader på bygningen.39

ledninger blev dermed genbrugt til at modtage den overskydende vandmængde under kraftige regnskyl. Da udløbene i havnen ligger tæt på havets overflade, blev der anlagt særlige bygværker med stemmeporte, som forhindrer havvandet i at løb ind i kloakkerne ved højvande. Ved overløb i kloakkerne vil vandet inde­ fra skubbe portene op, mens portene vil lukke igen, når trykket indefra falder. Disse anlæg skulle tilses og renses hyppigt for at sikre, at stemmeportene kunne lukke og holde tæt. Der blev opført to pumpestationer på henholds­ vis Vesterbro ved Dybbølsbro samt på Østerbro ved Præstøgade/Østbanegade. Spildevandet blev ført til en ny hovedpumpestation ved Kløvermarken på Amager og herfra pumpet ud i Øresund. Placeringen af udløbet i Øresund blev udpeget i samarbejde med marinen, som fra Drogden fyrskib udførte daglige observationer af strømmen. Data indsamlet i perioden fra 1880 til 1893 blev lagt til grund for placeringen. Man udpegede området med den kraftigste strøm for at få spredt spildevandet. Fra anlægget gik i gang den 1. juni 1901 blev der i de følgende år udført observa­ tioner af havbunden omkring udløbet. I disse første år kunne der ikke spores forurening af havbunden. Men det skulle komme senere, i takt med ændringen af spildevandets indhold. Anlægsarbejdet Der blev nedgravet kloakrør på nye strækninger, de såkaldte afskærende ledninger. To nye ledninger under

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

3 2