FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Vandet, som strømmer i den oprindelige ledning A, ledes af overløbskanten B gennem ventilen C og ned i den afskærende ledning E, som er ført under bygværket. Når vandet under regn stiger i den afskærende ledning, lukker ventilen, og vandet strømmer over overløbskanten og gen­ nem stemmeportene H videre i A og ud i havnen. Ved K kan bygværket afspærres mod havnen, så det kan tømmes for vand, når det skal serviceres.

negade og Kvæsthusbroen kunde der om Sommeren, naar der i nogen Tid havde været Strømstille, herske ret uheldige Forhold. Det stadige Tilløb af Spildevand foraarsagede endvidere, at der bundfældedes store Mængder af Slam rundt omkring i Flavnen, og Opta­ gelsen heraf var baade til stor Bekostning for Flavne- væsenet og til megen Gene for de nærmeste Kvarterer, da den selvfølgelig udbredte en kraftig Stank. Selvom de her nævnte Tilstande skulle synes tilstrækkelige til at motivere Ønsket om en Forbedring af Udløbsforhol­ dene, var det dog nok saa meget det stadigt voksende Krav om en almindelig Indførelse af Vandklosettet, der bidrog til at fremskynde Planens Realisation".36 Planen om at få stoppet udløbene i havnen blev om­ sider vedtaget i 1893. Herpå gik man i gang med at anlægge de nye kloaker, der skulle føre spildevandet uden om havnebassinerne. De hidtidige udløb i hav­ nen skulle stoppes. I stedet skulle spildevandet føres under havnen og ledes videre ud i Øresund via en pumpestation på Amager. Et omfattende arbejde gik i gang med at beregne størrelsen af de nye kloaker, der skulle afskære de gamle udløb i havnen og kanalerne. Udgangspunktet var befolkningsstørrelsen for byen i 1893, der på dette tidspunkt omfattede indre by samt brokvarterene og Amager med en samlet befolkning på ca. 317.500 indbyggere. Mængden af spildevand blev beregnet ud fra det eksisterende vandforbrug pr. indbygger. Tallet blev rundet op med 25% for at tage højde for et fremtidigt, øget vandforbrug. Derefter

regnede man sig frem til en forøgelse af befolknin­ gen, der blev sat til ca. 850.000 indbyggere. Hermed ville man sikre, at kloakkerne kunne klare et stigende vandforbrug i fremtiden. Beregningen viste sig meget på den sikre side, da befolkningstallet aldrig nåede op på denne størrelse. Sammen med spildevandet skulle kloakkerne klare regnvandet. Man fik derfor oplysninger fra Meteoro­ logisk Institut om regnmængden i perioden fra 1885 til 1888. Kloakkerne blev bygget med overfaldsløb, så der ved kraftigt regnskyl skete et overløb, der blev ledt ud i havnen. Ud fra nedbørsmængden blev det beregnet, at dette ville ske gennemsnitlig 39 dage om året.37 Herefter blev det beregnet, at regnvandet i klo­ akkerne skulle kunne fortynde spildevandet i forholdet 1:1. Kloakken under slagterierne i Den brune Kødby blev dog bygget i forholdet to dele regnvand til en del spildevand. Derved blev spildevandet fortyndet endnu mere. Samtidig reduceredes risikoen for, at spildevan­ det ved kraftige regnskyl førte til overløb og løb ud i havnen. Tilsvarende forhold 1:2 blev benyttet på de kloakker, hvor overløbet ville løbe ud i kanalen om­ kring Slotsholmen eller i Christianshavns Kanal. Begge steder var der ikke den samme gennemstrømning som ude i selve havneløbet.38 De nye kloakledninger blev anlagt som afskærende ledninger langs med havnekajerne og lagt lavere end de gamle kloakledninger, der havde udløb i havnen. De blev sluttet til de gamle ledninger med et overløbsbygværk. Det resterende stykke af de gamle

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R