FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Den ene af Belvedereledningerne set fra vandsiden (det er en dobbeltledning ). For at havvand ikke skulle trænge ind i kloaksystemet, var udløbene sikret med porte, der lukkede ved højvande i havnen. Ledningen har udløb i Belvedere Kanalen i Sydhavnen. Den er i dag en del af et hjælpeledningssystem, som kun er i funktion under kraftig regn. De to ledninger er hver 2,40 m høje og 3,00 m brede. De kan tilsammen rumme 13.000 m3 regn- og spildevand. Omkring 1890.

lavet en opdeling i kloakoplande ud fra de forskellige terrænforhold i byen.24 Ved anlæggelsen af hoved­ kloakledningen under Købmagergade blev den gamle murede slamkiste på Højbro Plads genanvendt som overløbsbygværk til udledning af overskydende vand under regnvejr. Parallelt med hovedkloakledningerne blev der i nogle af gaderne nedlagt drænrør for at tørlægge områderne. Disse drænrør var ved forskellige punkter sluttet til hovedkloakledninger, der samtidig førte drænvandet bort. Hele systemet blev bygget, så der senere kunne tilsluttes wc'er. Udløbene i havnen blev udformet, så det senere var muligt at anlægge afskærende ledninger.25 Med dette system blev forureningen flyttet fra slam­ kisterne direkte til havnebassinerne. Samtidig eksplode­ rede mængden af flydende affald på grund af den stadige tilflytning til byen. Desuden voksede antallet af virksomheder i København, og dermed øgedes mæng­ den af spildevand. Løsningen med udløb i havnen skabte dermed et nyt og stigende forureningsproblem. Den gærende slam, der blev skyllet i havnen, skabte en ulidelig stank, der bredte sig over store områder af byen. Demarkationsområdet uden for voldene blev ophævet, og byggeriet af brokvartererne gik i gang med lynets hast. Alt på privat initiativ, dvs. helt uden en overordnet planlægning. Derved blev der anlagt veje uden brolægning, vandafledninger m.m. I 1859 påpegede Colding disse forhold og kom med planer for yderligere kloakering af brokvartererne.

På brokvartererne blev der anlagt et kloaksystem, der delte området i en vestlig og en østlig del. Den østlige bestod af en hovedkloakledning i den davæ ­ rende Blegdamsgrøft, der løb langs med Blegdamsvej, og herfra var der udløb i Sundet. Den vestlige del blev tilsluttet med en hovedkloakledning til Rosenåen, der løb fra Ladegårdsåen ved Åboulevard og sydover gennem Vesterbro til Kalveboderne. Rosenåen var et kunstigt vandløb, der var udgravet i 1620'erne og fra midten af 1700-tallet blev benyttet som åben kloak. Først i 1860'erne blev åen rørlagt i forbindelse med kloakeringen af området.26 Kloakeringen af brokvartererne blev senere vare­ taget af Charles Ambt, der siden blev Coldings afløser som stadsingeniør. Han var i 1869 blevet ansat ved brolægnings- og vejvæsenet under Colding. Op gennem 1870'erne stod han mere og mere for selve den overordnede planlægning af kloakeringen i disse om råder.271forbindelse med kloakeringen af brokvar­ tererne blev der foretaget omfattende nivelleringer af området. Dermed sikrede man tilstrækkeligt med fald i de nedgravede kloakrør, så der kunne ske en flydende og selvrensende gennemstrømning. Det økonomiske opsving, der satte ind i 1830'erne, fortsatte med mindre udsving frem til 1870'erne, hvor landbrugskrisen satte ind. Krisen havde sine rødder tilbage i 1850'erne, hvor billig russisk og østeuropæisk korn strømmede ind over de vesteuropæiske lande. Efter afslutningen af den nordamerikanske borgerkrig i 1865 kom der herfra yderligere billigt korn ud på