FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Plan til et Cloaksystem for Kjøbenhavn. Udarbejdet af Stephens & Marillier samt brolægningsinspektør Lindberg. 1854.

kloakplanen, og med hans vurdering blev der atter sendt en ansøgning til regeringen. Den blev atter afvist af regeringen med A.S. Ørsted i spidsen. Der blev kun givet tilladelse til at anlægge gas- og vandforsyningen. I 1854 kom der, efter at A.S. Ørsted var trådt til­ bage, en opfordring fra Indenrigsministeriet til magi­ straten om at tage kloakkerne op til ny vurdering. Op­ fordringen kom, fordi der blev klaget over lugtgener fra et latrinoplag på Nørrefælled. Trods modstand fra magistraten gik borgerrepræsentationen i gang, og gennem den nylig nedsatte "Com itee til opsyn med udarbejdelsen med gas- og vandanlæggene" blev Colding sat i gang med at udarbejde kloakplanerne. Efter terrænforholdene delte han byen op i tre kloak­ oplande: 1. De udenbys kloakanlæg, der afvandede bebyggel­ sen udenfor søerne 2. Fæstningsterrænets kloakker, der afvandede om­ rådet mellem søerne og de tidligere fæstningsgrave. 3. Kloaksystemet for Indre By og Christianshavn. Kloaksystemet var et fællessystem uden tilslutning af wc'er, men udarbejdet, så der senere kunne tilslut­ tes wc'er. "Planen til de udenbyes C loakanlæg" gik først igennem politisk, og den 26. oktober 1857 blev planen endelig vedtaget i borgerrepræsentationen samtidig med, at der blev bevilget et beløb til at etablere den første kloakstrækning. Den blev etableret i Nørrebrogade fra Sortedams Doseringen og videre ned ad Blågårdsgade til Ladegårdsåen. Her havde den

forbindelse forbi Ladegårdsåen til Rosenåen. Stræknin­ gen indgår stadig i kloaksystemet. Startskuddet til et samlet kloaksystem for hele byen var dermed givet.20 Der var som nævnt tale om et fællessystem, hvor regn og spildevand løber i samme ledning, men uden tilslutning af wc'er. En beslutning, der af mange i ef­ tertiden er blevet betragtet som en dårlig løsning. Men dengang var det billigere at nedgrave én kloakledning i stedet for to. Man førte en tilsvarende debat i andre lande i Europa, først og fremmest i England, hvor Colding havde været på studierejse. Men også i stor­ byerne i de enkelte stater i Nordamerika debatterede man dette, inden man anlagde kloakker. Også her blev de første kloaksystemer etableret som fællessystemer uden wc'er.21 Samtidig skal man tænke på, at der ikke kun skulle nedgraves kloakrør, men også vandlednin­ ger og gasledninger, som sammen med etablering af gasværk og vandværk var en betragtelig økonomisk udskrivning. Den stærke politiske modstand mod indførslen af w c'er hang blandt andet sammen med, at bortskaffel­ sen af latrinen blev varetaget af private vognmænd, der videresolgte latrinen til gødning. At indføre w c'er og dermed skylle latrinen bort, var ikke blot at tage fortjenesten fra vognmændene, det var ganske enkelt deres eksistensgrundlag, som dermed ville blive skyllet ud. Vedtagelsen af de tre forsyninger viser nogle inter­ essante træk omkring forholdet mellem offentlige og private virksomheder. Selvom politikerne primært var private erhvervsfolk, var de ikke ubetinget tilhængere