FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Kloakledning fra før 1850 bygget af kampesten. Ledningen ligger under Højbro Plads og indgår stadig i kloak­ systemet. Oprindelig var bunden lavet af træplanker, men i 1865 kom der en muret bund.

Forfatteren J.C. Magnus var i sommeren 1853 under koleraens udbrud sammen med en læge på vandring i fattigboligerne på Christianshavn, hvor de var nede i en kælder, der var blevet rømmet af politiet. Her havde boet en familie bestående af mand, kone og fire børn, hvoraf konen og det ene barn var død af kolera. "Familien her hørte til de usleste fattige, det saa jeg nok; den laa i et Hjørne paa Straa, thi Senge havde den slags Fattige ikke. Men her herskede saa utaalelig Stank, at jeg ikke kunde tro andet, end at Familiens egen Urenlighed var skyld deri". Da de fjer­ nede halmstråene, der udgjorde sengeleje, viste det sig, at der herunder var direkte kontakt til den flyden­ de latrin, som kom fra naboejendommen.4 Dræning i byen bestod på dette tidspunkt af så­ kaldte kældersumpe. Det var dybe huller, som vandet kunne løbe ned i. Der var også gravet huller i gårdene - latringruber, hvor latrinen blev samlet. Når en grube var fuld, blev den kastet til, og en ny blev gravet. Ifølge loven skulle gruberne være murede, men det blev sjældent overholdt. Resultatet var, at vandet let kunne trænge ind og ud af latringruberne. Og da vandforsyningen skete gennem nedgravede trærender, som ofte var utætte, trængte latrinen ofte ind i vand­ rørene. Ved kraftige regnskyl opstod der let oversvømmel­ ser i gaderne samt de nærliggende kældre, der ofte var beboede. Efter to voldsomme regnskyl den 15. og 20. august 1854 blev der optaget rapport over, hvor mange beboede kældre der var blevet oversvømmede.

der først og fremmest heste og køer. Ved nogle bryg­ huse var der indrettet kostalde på førstesalen, hvor køerne blev hejst op. Endelig var der et utal af hunde. Svin holdtes derimod uden for voldene, hvor de levede på lossepladserne. Ifølge en opgørelse fra 1840 var der ca. 3.000 heste, ca. 1.450 køer og omkring 750 svin i København.3 Gaderne havde alle åbne rendestene, hvor det flydende affald løb gennem byen, hvis ikke det lå stille på grund af for ringe fald på rendestenene, eller fordi de var tilstoppede af slam og mudder. Herfra bredte der sig en stank i hele byen. Mens vandet fra rende­ stenene nogle steder kunne løbe ned til havnen, var der andre områder, hvor der slet ikke var afløb. Dette var fx gældende for området omkring Kongens Have. Her var adskillige rendestene, der havde udløb i vold­ graven omkring Rosenborg Slot, hvorfra der ikke var videre afløb. Heri udledtes også latrinen fra de nærlig­ gende kaserner. At færdes i Københavns gader er ikke noget problem. Iaugust, hvor det er varmt og solrigt, er gaderne tørre og uden mudder, og de mellemliggende 11måneder går jo hurtigt! Med disse ord fra en komedie af Ludvig Holberg, får han givet et godt og ironisk billede af færdselsforhol­ dene i København. Vel og mærke et tidsbillede fra 1700-tallet. Men springer vi op i tiden til 1857, er billedet ikke ændret til det bedre. Tvært imod.

ET SAMLET K L O A K S Y S T E M

11