FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Kloakslam fra renseanlægget kommes i forme for udstøb- ning af slamkager. Formentlig omkring 1940.

mangel på benzin gjorde nu anvendelsen af gas mere rentabel. I 1941 blev anlægget ved Damhusåen derfor udvidet betydeligt. For at kunne udnytte gassen bedre opførte man en gasbeholder, hvorfra gassen blev ført til Valby Gasværk.58 Efter eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 lukkede gasværket. I dag bruges gassen lokalt på renseanlæg­ get til varme- og elproduktion. Ved Damhusåens renseanlæg blev der i 1949 udført forsøg med at anvende slammet til gødning af græs­ arealer for husdyr. Ved anlægget blev 20 kalve sat på græs, der blev oversprøjtet med slam fra spildevandet. Resultatet viste hurtigt en meget uheldig bivirkning. Samtlige kalve fik bændelorm. Desuden spredtes bak­ terier op til 400 meter væk fra de vandkanoner, der sprøjtede slammet ud over arealet. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at nedlægge forbud mod over­ sprøjtning og overrisling med spildevand.59 Industriens spildevand Det var ikke kun husholdningernes spildevand og la­ trin, der røg i kloakkerne. Også fra industrien kom der spildevand. Mængden af spildevand herfra voksede stadig, og i takt med den fortsatte teknologiske ud­ vikling kom der flere og flere stoffer, kemikalier m.m., som også røg i kloakken. Spildevandet fra udledningen ved Trekronergade indeholdt en stærk farve, der skyldtes det kromholdige spildevand fra garverierne, der lå i industriområdet omkring Trekronergade.60

Andre kemiske stoffer begyndte også at dukke op i spildevandet. Ved tekstilfremstilling var man omkring 1825 begyndt at anvende anilin-farvestoffer (tjære­ stoffer). Da farvestofferne ikke er vaskeægte, blev grundlaget skabt for tøjrenserierne. Til at begynde med blev der anvendt det organiske opløsningsmiddel benzol til tøjrensning. Det blev omkring 1870 erstattet af benzin eller terpentin og fra omkring 1930 af op­ løsningsmidlet triklorethylen. Sidstnævnte stof blev fra dette tidspunkt vidt udbredt inden for industrien på grund af dets evne til at affedte og rense. Ved frem­ stilling af sæbe og rengøringsmidler havde brugen af stærke syrer og baser mere omfattende konsekven­ ser for kloakledningerne. Udledningen af syre, der kunne nedbryde betonledningerne, førte til, at man i 1940'erne fik etableret særlige syre-neutralisatorer på virksomhederne. Her ledes det syreholdige afløbsvand gennem en brønd med kalkstykker. Når syren løber gennem kalkmaterialet, bliver den nedbrudt og om­ dannet til vand, kuldioxid og et kalksalt. Kalkmaterialet skal derfor jævnligt suppleres eller udskiftes, og det bundfældede slam fjernes. Spildevandet fra husholdningen ændrede også karakter. Mest markant fra 1940'erne hvor der blev indført sæbe med sulfo. Det var manglen på råvarer i Tyskland under 2. verdenskrig, som førte til, at man her begyndte udviklingen af syntetiske sæber. Efter krigen blev sulfosæbe udbredt i hele den vestlige ver­ den. Men allerede i 1950'erne viste det sig, at sulfoen skabte en meget synlig forurening, da der blev dannet

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

48