FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
Latrintoget. I folkemunde også kaldt kongetoget. Latrinen blev læsset på tog vogne ved Nørrebro station og kørt ud til landmændene I Nordsjælland. 1900.
tidig blev der i somrene 1931 og 1932 dagligt foreta get målinger af strømforholdene i sundet fra Dragør i syd til Nivå i nord. Konklusionen på de mange forskellige undersø gelser var, at det var nødvendigt at udbedre samtlige kloakudløb ved hele kyststrækningen. Udløbet fra Kløvermarken ud i Øresund blev forlænget fra 500 m til 1300 m fra kysten, og samtidig indbyggede man finere riste, som spildevandet skulle passere inden udledningen. Stadsingeniør Bjerre havde i 1933 været på en studietur til en række badebyer i England for at se, hvilke behandlingsmetoder der blev benyttet. Her var et nyt mekanisk anlæg til behandling af spildevan det taget i brug. Det var en såkaldt desintegrator, et anlæg med roterende knive, der nærmest kan karakte riseres som en gigantisk kødhakkemaskine. Den kunne findele indholdet i spildevandet inden udledningen. Med et sådant anlæg kunne man skaffe sig af med ristestoffet, uden at pumperne stoppede til. Det havde samtidig den fordel, at "klumperne" i spildevandet blev mindre synlige. Samtidig blev udløbet ved Italiensvej forlænget ud i sundet. Også her blev der sat finere riste op. Mod nord blev spildevandsudløbene fra Gentofte Kommune samlet i et udløb ved Charlottenlund og et ved Skovshoved Havn. Ved at samle udløbene nogle få steder og føre spildevandet længere ud i Øresund fjernede man den synlige forurening af kysterne. En forurening, der var til stor gene for de badende om sommeren. Men i
og i 1938 blev der derfor gravet en tunnel, som kunne føre spildevandet endnu længere ud i Øresund. De to udløb fra Scherfigsvej og Svanemøllen blev sam let og ført gennem tunnelen. Fordelen ved at lægge kloakledningen i en tunnel var, at man dermed lettere kunne udføre reparationer på ledningen. Desuden gav det en beskyttelse overfor skibsankre, da tunnelen blev udgravet i kalken i en dybde af ca. 30 meter under havoverfladen.52 Badning fra kysten havde fundet sted længe før, man anlagde Bellevue badestrand i 1932 og Amager Strandpark i 1933. Men omkring 1930 begyndte der for alvor at komme klager over vandkvaliteten på grund af de mange kloakudledninger. Man iværksatte derfor de første indledende undersøgelser af vand kvaliteten. Året efter gik Stadsingeniørens Direktorat i gang med at undersøge forholdene nærmere. Det skete i samarbejde med Dansk Biologisk Station og Det hygiejniske Institut på Københavns Universitet.53 Der blev foretaget såvel biologiske som bakterio logiske undersøgelser af forholdene i sundet. De biologiske undersøgelser viste, at der skete en aflej ring af slam og sand i en afstand af 100-200 meter umiddelbart omkring de enkelte udløb. Her var der ikke dyreliv, og man måtte desuden foretage hyppige opmudringsarbejder. I større afstand fra udløbene var dyrelivet ikke berørt. De bakteriologiske undersøgelser viste derimod langt større problemer. Her konstaterede man lejlighedsvis tyfusbakterier og andre tarmbakte rier i en afstand af 15-18 km fra udløbsstedet.54Sam
FRA ST I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R
46
Made with FlippingBook