FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Kloakarbejder ved Storke- springvandet. Fra Blæksprut­ ten 1901. I en tilhørende tekst siger kusken til sine passagerer på hestedrosken: Der er i Øjeblikket 134 gader i Kjøbenhavn, der er brækket op. Det er kedeligt, men det er morsomt, at man nu, når man fra Kongens Nytorv skal droske ud til Banegaarden, kommer gennem Frihavns­ terrænet, forbi Fællederne, om ad Valby og langs Kalle- boderne. Det tager to timer, men det er en køn tur.

Københavns kloaksystem 1899. De afskærende ledninger, vist med grønt, samler spildevandet og fører det ud til en pumpestation lige uden for Christianshavns Vold. Herfra pumpes det ud i Øresund.

der blev etableret skibsbyggeri. Jernbanenettet med banegården nord for Vesterbrogade, hvor Paladsbio­ grafen i dag ligger, kunne heller ikke klare presset. Her var passagerbanegård umiddelbart ud til Vesterbro­ gade og nord for en godsbanegård. Området syd for Vesterbrogade, hvor byens første banegård var anlagt tilbage i 1847, blev derfor udpeget som muligt areal for en ny og større godsbanegård. Her blev der lagt en storstilet plan, der omfattede en stor godsbanegård. Kystlinien lå på dette tidspunkt langs den nuværende Ingerslevsgade og løb i den vestlige del sydover langs Enghavevej. Ud i Kalveboderne blev startet en gigan­ tisk opfyldning, hvor det nuværende godsbaneterræn blev anlagt. Hele opfyldningen skete med jord, der blev hentet fra højdedraget syd for Valby Bakke. De mange tilflyttere og den voksende industri med masseproduktion betød en kraftig stigning i tilførslen af vand til byen. Mængden af spildevand steg tilsvarende. Hvor befolkningstallet i 1880 var på ca. 235.000, var det i 1901 steget til ca. 360.000, en stigning på ca. 53%. Mængden af spildevand steg tilsvarende. Og det endte i havnen. At omlægge hele kloaksystemet og afskære kloakudløbene var i første omgang ikke så ligetil. Anlæggelser af Frihavnen og Godsbaneterrænet sinkede gennemførelsen. Meget skulle koordineres. Da udbygningen af kloaknettet omsider blev sat i værk, skete det samtidig med store kloakeringsarbejder på Vesterbro, Nørrebro og Øster­ bro. Atter blev utallige gader gravet op. Sammen med de øvrige store anlægsarbejder omkring hovedbane­

gården m.m. blev det noget af et forhindringsløb at komme rundt i byen. I Svikmøllen blev dette bygge­ kaos spiddet ved flere lejligheder. Ligesom under de langtrukne forhandlinger forud for det første kloak­ system i 1857 tog københavnerne humoren til hjælp over for de store forandringer. Der begyndte at opstå en offentlig debat omkring den stigende forurening af havnen, som de mange kloakudløb skabte: Værst var Forholdet naturligvis i de snævre Løb og Kanaler og særligt i den nu forsvundne Vestre Gas­ værkshavn, et langt og smalt Havnebassin, adskilt fra Kalvebodstrand ved en Mole. Det strakte sig i en Bue fra Bernstorffsgade langs den daværende Kyst helt op til Vestre Gasværk, hvis Kulskure laa umiddelbart ud til Havnen. I dette snævre Bassin, hvori der aldrig var nævneværdig Strøm, udmundede ikke alene Byens største Spildevandsledning, Kvægtorvsgades Kloak, men ogsaa det meget urene Afløb fra Slagtehusene. Om Sommeren var Vandet derfor i stadig Gæring og udsendte ildelugtende Luftarter, der med visse Vinde blev baarne ind over store Dele af Vesterbro. Noget lignende var Tilfældet med Christianshavns Kanal, hvorigennem Strømmen til Tider ogsaa kun er ringe, og hvor Forholdene var saa meget elendigere, som Kanalen fører gennem et tæt bebygget og befolket Kvarter. Men selv i den brede Del af Havnen ud til Hav­ "Efterhånden som Spildevandsmængden voksede, blev Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig.

29