FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
Alt spildevand fra husholdningerne blev hældt i rendestenen.
Det viste sig, at være 253 kældre. Bag optællingen stod politidirektør Cosmus Bræstrup, der var en ivrig tilhænger af et moderne kloaksystem, og som deltog aktivt i debatten. Han benyttede derfor denne lejlig hed til at sende alle sine betjente ud for at optage rapporter, som derefter blev overdraget til byens magi strat.5 Byens vandforsyning blev blandt andet leveret fra Emdrup sø, som var en af springdammene. Vandet blev under tryk ledt ind til byen i nedgravede træ render og udhulede træstammer. Samtidig blev der leveret vand fra søerne uden for byen: Peblinge Sø, Sortedams Sø og Skt. Jørgens Sø. Vandet fra disse søer var ikke under tryk, men blev ledt ind til pum pebrønde forskellige steder i byen, hvor det derefter kunne pumpes op. Drikkevand i moderne forstand kan man ikke kalde det. Der var snarere tale om et levende vand, idet vandet indeholdt myggelarver, salamandere, haletudser og andre smådyr. Foruden disse større syn lige genstande var der det langt farligere og usynlige, nemlig bakterier. Om sommeren var vandet lunkent med en temperatur på 16-18° C. Sammenblandingen i undergrunden af drikkevand og latrin gav grobund for et frodigt liv af smådyr og bakterier. Samtidig skabte det en spirende debat om byens sanitære forhold. Der blev en stigende bevidst hed i befolkningen om renovationsforholdene. Den var afledt af de mange smittefarlige sygdomme, som opstod i storbyerne. Debatten var kommet i gang i 1840'erne, og med koleraens hærgen i 1853 blev der
sat endnu mere fokus på problemerne.6 Ingeniøren Ludvig August Colding og kemikeren Julius Thomsen påviste i 1853 sammenhængen mellem antallet af ofre for koleraepidemien og de dårlige sanitære forhold i byen. Undersøgelserne omfattede poreluftmålinger af vandet i relation til jordbundsforholdene.7 Deres hypotese var, at det var afdampninger fra fyldlagene i jorden, som via luften spredte smitten. Baggrunden for denne teori om smittevejene var den lægevidenskabe lige miasme-teori. Den viste, at de skadelige miasmer spredtes i luften gennem støvet og stanken.8 Op gennem 1800-tallet havde den store befolkningsstigning sine rødder i det foregående århundrede. Mens 1600-tallets Europa var hærget af lange udmarvende krige, var der færre krige i 1700- tallet, og for Danmarks vedkommende indledtes den hidtil længste fredsperiode i landets historie med af slutningen af Store nordiske Krig i 1720. Befolknings tallet steg stødt og roligt med omkring 4 0 % primært som følge af stigende levealder og et samtidigt fald i fødselsdødeligheden. De stormagtskrige, der foregik i Europa, og som Danmark var uden for, betød vækst i efterspørgslen på varer og transport for det neutrale Danmark. Først med inddragelsen i Napoleons-krigen i slutningen af 1700-tallet blev landet trukket ind på krigsscenen. Med tabet af flåden til England i 1807 og stats bankerotten i 1814 var der økonomisk stagnation i årtierne, der fulgte. I slutningen af 1820'erne steg kornpriserne på det internationale marked på grund
FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R
12
Made with FlippingBook