FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

nok kunne stå i nogen tid i kobberkarrene. Zink og kobberpolerne var forbundet »i serie«, som det jo nu hedder. De ses i Eckersbergs maleri foran i bogen her. Ørsteds store el-batteri har været dyrt i anskaffelse, igangsæt­ telse og drift og krævet meget arbejde ved demontering. Kobber­ beholderne kunne tømmes med syrehævert eller måske ved anven­ delse af gummislanger, der netop var kommet i handelen. Det var et batteri af samme type, men med 24 kobberkasser, hvormed sir Humphry Davy i England allerede en halv snes år forud havde opnået store resultater. Desuden havde Davy et end­ nu større batteri på 100 plader i 6 X 6 tommer og yderligere et særlig stort på 150 plader side om side i 4 X 4 tommer. Davy, som jo havde andre formål med sine batterier end Ørsted, arbejdede elektrokemisk og fremstillede metallisk natrium og kalium. Des­ uden opdagede han el-buelyset. Batterierne stod i en kælder under hans auditorium. Når en så habil og dygtig kunstner som C. W . Eckersberg skulle tilrettelægge kompositionen i det maleri, hvori han portrætterede opdageren H. G. Ørsted, og som her er gengivet i farver, var det netop at vente, at kunstneren også satte sig ind i udseendet af de apparater, Ørsted har benyttet ved opdagelsen i 1820, og desuden af andre apparater som Ørsted tidligere havde konstrueret og be­ nyttet. Derfor har kunstneren valgt at gengive en del af det meget store el-batteri som baggrund for den portrætterede uden dog at knuge billedets komposition hermed eller distrahere beskueren.

Ørsteds batteri, skitseret i antal og mål efter

Hesperus og den del af batteriet, som ses på Eckersbergs maleri

foran i bogen. Elektroder og

ledninger er ikke skruet sammen, men blot hægtet sammen. For oversigtens skyld er ikke alt tegnet op.

80