FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

falder om. Når han så åbnede for luften, rejser katten sig, som professoren inden havde sagt det ville ske. Ved de efterfølgende demonstrationer havde katten lært sig - siges der - at sætte poten over sugehullet, og så klarede den sig. Folk lo ad ham eller ville have pengene tilbage. Men ved efterhånden hver gang at bruge en ny kat, blev Kratzenstein herre over de »naturkræfter«. Se, det troede man dengang var fysik. Selvom Ørsted sidste gang måtte blive ved at prøve på at få den ene synål efter den anden til at flyde i vandoverfladen, så lå tilsidst hele arsenalet af synåle på bunden af glasset, så fik vi dog lidt morskab ud af det.« »Gonsidamus, domini«. Det var professor Ørsted der på katede­ ret sagde: Lad os sætte os, mine herrer. Det var ikke alene indadtil på selve universitetet, at forståelse af den ny tids eksakte naturvidenskab havde svært ved at vinde frem. Det lå bredt i selve den gammeldags indstillede tidsånd og var måske den største modstand som det var nødvendigt at imødegå ved undervisning. Som eksempler herpå var blandt andet den strid, der opstod mellem H. G. Ørsted og N. F. S. Grundtvig. Den havde sit ud­ spring i Grundtvigs angreb i »Verdenskrønike« af 1812 på teolo­ ger, digtere og den ny naturfilosofi. I »Dansk Litteraturtidende« blev Grundtvig tilbagevist af professor Muller og C. Molbeck. Grundtvig svarede ikke mindre skarpt med »Krønikens Genmæle«, der også kaldte Ørsted frem på kamppladsen i »Litteraturtidende«. Grundtvig hævdede så, at »hvor Kemi, Astronomi og Matematik ret blomstre, der er det aan- delige Træ sin Undergang nær“ , og så videre. Efter H. C. Ørsteds hjemkomst fra rejse i 1814 råder han i et svarskrift i Litteraturtidende s. å. nr. 12 og 13 til:

»at man skal vogte sig mod falske Profeter«.

Grundtvig svarede Ørsted: Hvem er den falske Profet? i en bog på 64 sider, hvori der blandt andet side VII læses: »Hvem er den falske Profet?« »Se, her er jeg, - siger Grundtvig 58