FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

§. 5 8 4 -

§ 584 omhandler forbræn­ dingen, flammen og argand- rundbrænderen.

211 govbvombntng cg Den forffiellige 2«t^cb OoormeD Segenier fovbvccnbe, bevoer paa gegemeté fmaae ©deé (leer; fere eller føagere tiltvæffenbe jlroft til ©uuv(fofgaffef ellet til beté 25a(ié, og efterfom biffe ©ntaabeleé inbbpt'beS $oI)æjTonéfraft lettere eller fetrrere funue forminbjfeé fort mebelfi (Barmemateriené ubpibenbe Sraft. ©e Segemet fjpilfe fornemmeligen funne ooeegaae i ben ilbagtlge 2il« ffanb, falbeé i SJUminbeligtyeb b r æn b b a r e Segetner. ©flobanne eve 5.rtr, Stelle, (Bop, Olie, (Biingeifi, ©pool, •fparptp, jpboép&or c, fl., boilfe alle Pcb en ntaabeli« @rab af •£><&? taenbeé, bog tcenber (pfjogpfjoren og ©eou* len (tg langt lettere enb be anbre brænbbare Segemer. 2fa 23i)ropl)orené ©maabeleé S'oftæftonsfraft er faa ringe og bereé SJttraftion til rcenbenbe©ele af Se« gemet eller tcenbt (Røg. 9iaar bijfe ©ele enbnu iffe l)er« »eb fulbfommen fovbrcenbeé, faa anfeette be, eder (Røgen, (ig fom ©oob i ©forfteenene. 3 ° Sil(Ti)t>elfe af ©uur|fofgaé ber finber ©teb, jo fitlbfomnere (feer gor; brctnbningen. ©erpaa grunber (tg be argantiffe Samptr, f)Oor naeffen ingen ©ob eller Ooé bettterfeé. (Bæger; ne i biffe Santper er enten flabe eller runbe, og frembpba formebelfl bijfe gigurer mange (BerøreLfeépuncter for Suf; ten. 2Beb be runbe (Boeger fait Suften træffe igiennem (Rimbbefen og berøre Snen baabe paa ben tnbøenblge og ub; cenbige ©ibe, og ba biffe Samper ere faalebeé inbréttebe, at et flævf Sufttrcef finber ©teb, faa brænbe be ogfaa tneb megen 2iøagtigl)eb. Smbog Ottetallerne funbe tcenbeé ellet forbrænbe, boilfet man i ©ærbeleéfyeb feer Peb Stafet, men bertil ubforbreé en flærfere @rab af .(pebe., fom fan cpfxrPe ©eleneé ^oljcejlon og berimob forøge ©mtvflofgaS« feté 2lttraftion til Segemeté ©ele.

Efterslægten« og dets skole i 1786, var formand derfor og havde ladet selskabet til skoleformål købe de bageste havegrunde til Mullers Gaard på Østergade 52. Det smukke forhus var bygget i 1640 i hollandsk renæssance og lå gennem tiderne som pryd for Østergade og benyttedes af forskellige ejere. Efterslægtsselskabets senere så kendte skole kunne flytte ind i egne nybyggede bagved liggende lokaler i 1789 med adgang fra Østergade 52 gennem det historisk berømte, smalle hus til gaden, hvoraf der bringes et bil­ lede og en situationsplan. Fra 1789-1821 var nogle af de zoolo­ giske samlinger, der senere indgik i universitetets zoologiske mu­ seum, indlejet i lokaler i et af Efterslægtsselskabets baghuse i nr. 52. 46