FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

ydervæg ved strædet til muren ved havesiden. Hensigten med la­ boratoriets loft, der udgjorde hele det skrånende tag og dannede en eneste stor kileformet »røgkappe«, var, at loftsrummet skulle funge­ re som ét stort stinkskab. For at opnå denne virkning havde lokalet øverst flere indstillelige udluftningslemme. Formålet var, at de uønskede gasser skulle forlade lokalet foroven, samtidig med at der skulle tilføres et overskud af frisk luft fra neden. Om det op­ nåedes er jo nok et stort spørgsmål. Den egentlige røgaftræksskor­ sten fra selve ovnenes ildsted ses midt i gadefacadens øverste tag­ kant på billederne side 33-35. Der kunne kun udføres laboratorie­ arbejde, når dagslyset tillod det. Særlig kakkelovn fandtes ikke. Der har været koldt i vintermånederne, når der ikke var ild under ovnene. Gennem laboratoriet var adgangen til auditoriet, der var på 5 X 5 m. Dets tagryg, som var parallel med Skidenstræde, var synlig derfra. Taget havde fald til begge sider og ses på det farvelagte omslagsbillede og på side 35. Auditoriet havde to vinduer og én dør til haven samt plads til bænke for 10-15 personer, men ingen skorsten og kakkelovn. I den farvelagte gengivelse af et maleri side 37 ses til højre den lodrette, røde gavlkant ud mod Skiden­ stræde (Krystalgade) af den nybyggede universitetsbiblioteksbyg­ ning i Fiolstræde som stedbestemmelse. Ville man have varme i auditoriet, måtte døren til laboratoriet sta aben, og ilden holdes vedlige i en laboratorieovn, men så op­ hørte aftræksmuligheden. Datidens mest benyttede kemiske fremgangsmåde var: »Opera­ tiones per Vulcanus«, altså smeltning, glødning og destillation, der foregik ved ovnene. De krævede meget manuelt arbejde med ind- bæring af brændsel, oprensning af aske, opfyring i god tid og pas­ ning af fyret. Flintefyrtøjet brugtes til optænding, og blæsebælgen kom i gang, før det egentlige kemiske arbejde kunne begynde. Var ovnene ikke i brug, kunne ilden dæmpes ved at gløderne dækkedes til med aske. Sa var det lettere at få temperaturen op igen ved brug af blæsebælgen. Den var en slags »termoregulator«, men fuldautomatisk var den så sandt ikke. En god beskrivelse af de apparater, hjælpemidler og arbejds­ måder, der ved forrige århundredskifte benyttedes i kemiske labo­ ratorier, findes helt foran i N.Tychsen: Teoretisk og praktisk An ­ visning til Apotekerkunsten bind 2., der indeholder kemien, Kø- 32