FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Berzelius spiritusrundbrænder på stativ og kan skubbes frem og tilbage på pinden b. Den har lufttilførsel til indvendig og udven­ dig side af vægen. Dens højde kan reguleres op og ned ved en cylindrisk vægeholder ved et tanddrev e, der sidder i en ringformet spritbeholder a. Flammen brænder i en skor­ sten af jernblik - argandbrænderprincippet. Diglen foroven hviler på en trekant på sta­ tivets ring. [JF]

a

a

Fil kogning og destillation i mindre omfang benyttedes bordtrækulsovne, som måtte passes med blæsebælg og bestod enten af cylinderformet jernplade eller af chamottedele sammenholdt med jernbånd. Indvendig var der på midten en jernrist for at holde på trækullet. På forsiden var der enten et chamottelåg eller en låge, hvorigennem der kunne renses ud for aske eller slagger. Gløden blev startet med flintefyrtøj og varmen holdt vedlige ved forsigtig brug af blæsebælg. Støv gav det i værelset, men i håret undgik man det ved at bære hat eller kalot. IJF / Da polyteknisk læreanstalt i 1890 flyttede til Sølvtorvet ville man ikke und­ være den store støbejerns kulfyrede ovn, der stod i Set. Pederstrædes præpara­ tive laboratorium. Ovnen blev flyttet med og installeret i kælderlokalet mod Sølvtorvet og benyttedes af og til op mod første verdenskrig. Anvendelsen af de kulfyrede ovne i laboratorierne fortrængtes kun langsomt af gasbunsen- brændere. 1 tidsskriftet for Fysik og Kemi anbefalede redaktøren i en artikel i 1867 brugen i laboratorier af bunsenbrænderen og blæseflammen med gas. 144