FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

klarlagde Harvey blodets kredsløb ved at påvise, at hjertet er og altid har været en pumpe. Det var store sensationer. Mange, man­ ge andre resultater frembragte yderst betydningsfulde og grund­ læggende hovedhjørnestene i vor kultur. Samtidens »åndelige« magthavere var ængstelige for følgerne og betydningen af natur­ videnskabelige arbejder. Derfor måtte disse pionerer leve i per­ sonlig usikkerhed eller under direkte forfølgelse. For blot at bringe enkelte eksempler på den derefter følgende udvikling i erindring kan nævnes Huygens konstruktion af penduluhret i 1650 og hans udformning af bølgeteori for lyset. Newton udsendte sin mekanik i 1672 og derefter fulgte lovene for lysets farvespredning og i Prin- cipia tyngdelovene og planeternes bevægelse. Så kan nævnes Ole Rømers måleresultater om lysets tøven med universet som forsøgs­ objekt 1676. Derefter fremkom betydningsfulde arbejder af Ca- vendish over gasser og vandets sammensætning og Lavoisiers for­ ståelse af kemien i åndedrætsfunktionerne, selve forbrændingen i 1774 og hans grundstofbegreb 1780. De gav enestående grundlag at arbejde videre på. Coulomb fandt lovene for påvirkning af el- og magnetiske ladninger i 1785, hvorefter Lagrange skabte den analytiske mekanik. Mange andre fremragende forskeres resultater blev føjet til i denne meget betydningsfulde naturvidenskabelige viden inden 1800. Galilei 1564—1642, Kepler 1571—1630 og Newton 1642—1727 lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi og indledte der­ med en udvikling, som med uformindsket kraft er fortsat ind i vore dage. En lykkelig forståelse for sammenhængen mellem erfaring og teori har i denne periode bevirket en storslået udvidelse af kend­ skabet til alle områder af universet. Med deres arbejder indledtes placeringen af den moderne fysik på toppen af den videnskabelige rangstige. I antal var det kun få der arbejdede med naturvidenskab, ja dengang var der så få, at over tre fjerdedele af de mennesker, der i det hele taget har beskæftiget sig dermed, er i live. Naturviden­ skaben giver et indtryk af den verden og natur hvori vi lever. En viden herom og indleven deri fører til almen dannelse og åbner perspektiver af stor kulturværdi. Samtidig gøres økonomernes tale om »knaphed« som noget uovervindeligt til skamme, i forbindelse med at forretningsmændene optræder som videnskabsmændenes hovedarvinger. 10