FraNybørsTilHøjbroplads

Torveliv paa Højbroplads. Hvor Absalons rytterstalue nu staar, ses en af byens mange pumper, og til højre for den amager­ bønder med deres vogne med grøntsager og blomster. Farvelagt radering efter H. G. F. Holm affens Holm 1837 ( Københavns Bymuseum).

saa det ikke fremtidig »kunne tjene til ledeild, og føre ilden fra den ene side af torvet over til den anden«, som Rawert udtrykte sig. Et karakteristisk træk i de genopførte kvarterer blev de brækkede hjørner ved gadekrydsene, som derved fik form af smaa ottekantede torve - hvad der ogsaa skulle være en fordel ved bekæmpelsen af eventuelle brande. I sin beskrivelse af København, der udkom aar 1800, beretter Rasmus Nyerup ikke uden stolthed, at byen efter branden rejste sig »som en fugl Phønix i en ny og herligere skikkelse«, og »at den mod aarhundredets ende har i alle henseender gjort det stærkeste fremskridt til at vorde et mønster for mange andre af Europas store stæder«. Anlægget af Højbroplads bidrog hertil! Og det havde da ogsaa været Ra- werts tanke, især paa grund af dens beliggenhed ved slottet, at den skulle have en virkelig fornem skikkelse. Derfor foreslog han det smukke spring­ vand med Caritas - barmhjertighedens gudinde - som Christian IV havde ladet opstille foran byens raadhus paa Gammeltorv, flyttet til den ny plads som et minde om branden, der blev aarsag til dens anlæg, og han gjorde

47