FraMitStudenterOgTeaterLiv

79 ham til at blive det levende Bindeled mellem de to Slægter, han i sin lange Sangforeningsvirksomhed kom til at leve sammen med. Han kunde blive over­ given og kaad, men aldrig støjende eller raa.“ Efter Wengels Død flyttede han sammen med sin Søster Enkefru Munck, og her samledes vi regelmæs­

sigt paa hans Fød­ selsdag. Dervarhans gamle Skolekamme­ rat Dr. Engelsted, Statsraads-Sekretær Kofoed, gift med hans Niece, Ploug, Vilhelm Rode, Chri­ stian Richardt, Kvar­ tetten, jeg og flere. Mantzius havde døbt ham „den moralske Bismer,“medens Ri­ chardt i en Vise til hans 70 Aars Fød­ selsdag træffende

Kvartetten. (Chr. Lund, Tolderlund, Christopher Møller og Høegh-Guldberg.)

kaldte ham „Gehejmeraaden“. Han var en stor Kraft i Studenterkomedierne og glimrede allerede 1846 som Konsulinde Varbjerg i En Spurv i Tranedans , lige­ ledes som Frøkenen i Intrigerne og særlig som Præ­ stekonen Mad.Jensen i Deklarationen. Da dette Stykke skulde op paa. det kgl. Teater ytrede Fru Sødring: „Jeg vilde ønske, at jeg kunde spille den Rolle som Guldberg.“ Han var min stadige Kompagnon, naar