FraMitStudenterOgTeaterLiv

69 ringede og Folk i deres bedste Puds spadserede paa Volden; vi nød vore medbragte Hvedetvebakker, medens Mantzius’s frugale Madskab leverede Resten, og ved et højt Glas Punsch fik vi os en hyggelig Passiar og en Pibe Tobak; Cigarervarsjældne. Vi, som havde sluttet os til

hamog efterhaanden

lært hans mange gode Sider at kende, som og- saa hans svage, satte Pris paa ham. Hans Værd som Kammerat var prø­ vet af os alle, ligesom hansTrofasthed og Sand­ hedskærlighed. Den sid­ ste bragte ham ikke sjæl­ dent til ubesindige Skridt, som i Reglen sved til ham selv. Han besad noget af Satirikerens Trang til at faa Latteren

paa sin Side. Han var en farlig Modstander i Disput, da han ved sin slagfærdige Replik, sit Vid og Evnen til at parodiere som oftest beholdt Overtaget. Folk, som han havde faaet et Horn i Siden paa, kunde han ofte uden Anledning være slem imod. Af Hjerte var han Godheden selv, blød som et Barn og efter ringe Evne hjælpsom imod Fattigfolk. Havde han ingen Ting i sin egen Portemonnæ, undsaa han sig ikke for at henvende sig til andre om et Bidrag til en eller anden Trængende, og senere virkede han Kr. Mantzius.